Efter DRs sparerunde: Chefen holder lønfest

Skrevet af Jakob A. Overgaard

19/05/2020
Stor lønforhøjelse til Maria Rønn Rørbye på trods af spareplaner. Foto: Shutterstock
Stor lønforhøjelse til Maria Rønn Rørbye på trods af spareplaner. Foto: Shutterstock
På trods af spareplaner, nedlæggelser af kanaler og public service kan generaldirektør Maria Rønn Rørbye nok engang grine hele vejen til banken, når hun igen i år kan se frem til en markant lønstigning.

Dagens topnyheder

Det er mediet Journalista.dk, der kan løfte sløret for den markante lønstigning til generaldirektøren, der kommer ovenpå et år med spareplaner og nedlæggelser. Det er i dette tilfælde ikke ledelsen, der er gået forrest som et godt eksempel på, hvordan det skal spares. Maria Rønn Rørbye kan nemlig placere 55.248 kroner mere på sin lønkonto om året.

Selvom Maria Rønn Rørbye efter eget udsagn har trænge kår til at levere public service på grund af de besparelser, som politikerne har tvunget statsmediet til, så er der stadig rum i økonomien til, at en af de højest lønnede i offentlig sammenhæng kan få lidt mere i godteposen.

Så sent som i januar var generaldirektøren ude med riven i forhold til de politikere, der havde besluttet, at statsmediet skulle spare. Her udtalte hun, at "politikere, der ønsker at spare på public service, kan naturligvis gøre det. Men jeg håber, at man vil huske og stå på mål for de konsekvenser, som det får for dansk indhold." 
 
For mange er det nok svært at se det rimelige i, at Maria Rørbye Rønn skal tjene mere end dobbelt så meget som vores statsminister, men det er ikke desto mindre fakta. Gennem de sidste år, har generaldirektøren fået lønstigninger, der er de færreste forundt. De lønstigninger ser ud til at fortsætte på trods af de besparelser, der gennemføres hos DR.
 
I år kan Maria Rørbye Rønn se frem til en lønstigning på 55.248 kroner sammenlignet med 2019. For langt de fleste lønmodtagere ville et så stort beløb skæppe godt i kassen, men sammenholdes beløbet med generaldirektørens samlede løn, så er lønstigningen næsten ikke til at få øje på. 

Generaldirektørens løn beløber sig ifølge Journalista.dk til 311.997,69 kroner per måned. Maria Rønn Rørbye får dermed mere om måneden end flere offentligt ansatte får om året. I 
 
Med lønforhøjelsen kan Danmarks Radios generaldirektør se frem til en årsløn på 3.790.599 kroner i 2020. For samme løn kunne vi ansætte 12 SOSU-assistenter, men det tænker generaldirektøren nok ikke på.