Stor fejl af Statens Serum Institut

Skrevet af Henrik R

19/05/2020
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Statens Serum Institut indrømmer, at de begik fejl i forbindelse med udregningen af smittetrykket i Danmark.

Dagens topnyheder

Når Mette Frederiksen og resten af partilederne på Christiansborg skal tage vigtige beslutninger om, hvad der skal lukke eller åbne under coronakrisen, så gør de det primært på baggrund af rapporter fra Statens Serum Institut.

De har derfor fuld tillid til de rapporter, men nu viser det sig, at Statens Serum Institut faktisk lavede en stor fejl i forbindelse med udregningen af smittetrykket tidligere på året.

Smittetrykket var lavere

Det er Berlingske der har har foretaget en gennemgang af data og beregninger fra SSI, og her viser det sig, at i en rapport den 30. marts, der meldte Statens Serum Institut ud, at smittetrykket i Danmark var på 2.6.

Det førte blandt andet til, at både statsminister Mette Frederiksen og faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak roste de tiltag, der havde været i forbindelse med nedlukningen, og mente, at det havde haft stor effekt

Fra den 12. marts til den 24. marts var smittetrykket nemlig faldet med knap 50 %, mente de. Det var dog ikke tilfældet.

Berlingske har fundet frem til, at smittetrykket den 12 marts var 1.8, mens det den 24 marts var 1.3. Dermed har nedluknignen altså ikke haft nær så stor effekt i perioden, som ellers først antaget.

Til Berlingske bekræfter afdelingschef ved Statens Serum Institut Tyra Grove Krause også, at de tog fejl.

“Med vores daværende viden havde de rigtige tal for disse datoer været 1,8 og 1,3”, fortæller hun.

Fejlen skulle ifølge Statens Serum Institut være sket fordi, at man ikke tog højde for danskere, der var smittet i udlandet.

Det betyder smittetryk

Smittetrykket er det forventede antal, som en smittet dansker vil smitte videre. Lyder smittetrykket på to, forventes det altså, at der i gennemsnitligt bliver smittet to danskere pr. person der har coronavirus.

Derfor er det vigtigt at holde smittetrykket under en.