Efter længere tids stilhed: Nu bryder Jonas Vingegaard tavsheden efter betydelig forandring

Skrevet af Emil Martesen

22/02/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter længere tids stilhed bryder Jonas Vingegaard tavsheden.

Mest læste i dag

Efter en længere og yderst velfortjent pause er den dobbelte Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, tilbage i sadlen med store ambitioner for den kommende sæson.

Det er 157 dage siden, at han sidste kørte et løb, men alligevel træder han ind i O Gran Camiño som storfavorit. Den 27-årige Glyngøre-dreng ser frem til at vise sin form frem i det spanske etapeløb, hvor han sidste år dominerede ved at vinde hver eneste etape.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Jeg er klar og ser virkelig frem til at køre her såvel som de andre løb i sæsonen", udtaler han.

Bliver helt anderledes

Jonas Vingegaards tilbagevenden bliver en omvæltning på flere måder. Ikke nok med at han lige skal ind i 'gamet' igen efter mange dages pause, så skal han nu også se sig over skulderen efter sin tidligere holdkammerat, Primoz Roglic, som for flere måneder valgte at skifte hold.

Roglics skifte til Bora-Hansgrohe kommer til at give en ny dynamik blandt de allerbedste ryttere, og Vingegaard påpeger, at det alt andet lige vil gøre konkurrencen hårdere, men også mere spændende:

"Det bliver lidt specielt. Det bliver meget anderledes. Han (Primoz Roglic, red.) er en af de bedste cykelryttere i verden og det, at jeg lige pludselig skal køre imod ham i stedet for at køre med ham, er en stor forandring. Der er lige kommet en stor konkurrent mere, vi skal tage hensyn til", udtaler danskeren.

Han sætter dog streg under, at Tour de France forbliver hans hovedfokus, og at feltet af konkurrenter, heriblandt Remco Evenenpoel og Tadej Pogacar, er stærkere end nogensinde.

Om Jonas Vingegaard kan gøre sig selv kunsten efter til sommer, må tiden vise. Indtil da kan danskerne ikke gøre andet end at følge ham tæt i de mindre løb op til, hvor det bliver muligt at se, hvorvidt han er i god form eller ej.