Efter Rema 1000- og Aldi-aftale: Sådan vil særligt én ting påvirke kunderne

Skrevet af Emil Martesen

04/09/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Særligt én ting vil få betydning for kunderne.

Dagens topnyheder

Tilbage i december meddelte ALDI, at kæden vil forlade det danske marked efter at have indgået en aftale med REMA 1000 om overdragelse af hovedparten af de danske aktiviteter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu godkendt handlen.

Første skridt i overdragelsen til REMA 1000 er lukning af 9 butikker, som tog hul på deres ophørsudsalg fredag den 1. september. Og med op til 70 % rabat i den sidste åbningsuge er der mulighed for at gøre en god handel. Herefter følger lukning og overdragelse af de resterende butikker i løbet af ca. tre måneder. De sidste ALDI-butikker på dansk jord forventes at lukke i slutningen af november.

Men det stopper ikke her.

Henrik Burkal, den administrerende direktør for Rema 1000, lægger ikke skjul på sin entusiasme og fremtidsplaner i et eksklusivt interview med B.T.

Her løfter han desuden sløret for, hvad det kommer til at betyde for kunderne.

Henrik Burkal understreger, at kundernes oplevelse er af største betydning for Rema 1000, snarere end at blive den største supermarkedskæde i Danmark.

Han påpegede, at opkøbet vil hjælpe Rema 1000 med at forblive konkurrencedygtige i et intensivt marked, og at det vil give dem mulighed for at møde kunderne på lokalt plan med forbedret effektivitet og volumen:

"Jeg ved godt, at der er sådan lidt en konkurrence med at slå sig på brystet i den her branche. For os er det vigtigste den enkelte kundes oplevelse. Kunderne forholder sig ikke til, hvor stor kæden er i Danmark. De forholder sig til, om kvaliteten og prisen på varerne er rigtig. Det her hjælper os til at være konkurrencedygtige i et meget intens marked. Det giver os større volumen og større effektivitet. Det giver os mulighed for at møde kunderne lokalt".

Afslutningsvis understregede han i samme ombæring, at rekruttering af de rigtige mennesker til at drive de nye butikker er en af de vigtigste aspekter af deres plan. Han afsluttede med at sige, at selvom han ikke er nervøs, er han helt sikkert vågen og klar til at håndtere eventuelle udfordringer, der måtte opstå under processen.

Aftalen med REMA 1000 omfatter overdragelse af 114 ALDI-butikker og medarbejdere samt tre logistikcentre. Butikken på Dannebrogsgade 58 i Aalborg udgår dog af handlen, da det ikke har været muligt at opnå udlejers accept af en overdragelse til REMA 1000. Parterne har aftalt ikke at offentliggøre købsprisen eller øvrige betingelser i aftalen.