Ifølge ekspert hælder statsministeren benzin på det ulovlige bål.
Lige nu læser andre
Mette Frederiksen benyttede sin nytårstale 2026 til at affyre en politisk bredside mod kriminelle udlændinge med et løfte om konsekvent udvisning ved grov kriminalitet.
Regeringen planlægger at gennemføre en omfattende lovændring inden sommerferien, som skal gøre op med den nuværende beskyttelse af personers tilknytning til Danmark i sager om voldtægt og vold.
Strategien bygger på en ny alliance med Italien og 27 andre lande, der ønsker at genfortolke de internationale spilleregler. Juridiske eksperter advarer dog nu om, at statsministeren er i gang med et risikabelt eksperiment, der kan ende med et brag ved domstolene.
Kollisionskurs med Europarådet
Christoffer Badse, der er ekspert i menneskerettigheder, sår alvorlig tvivl om holdbarheden af regeringens plan. Han peger på, at statsministeren handler på et fundament af blot 27 lande, selvom ændringer i menneskerettighedskonventionen kræver enighed blandt samtlige 46 medlemsstater i Europarådet. Ved at lovgive før de internationale rammer officielt er ændret, bevæger Danmark sig ind i en juridisk gråzone, hvor det politiske flertal risikerer at blive overrulet af gældende retspraksis.
“Man tager chancen – med den risiko, at Danmark kan blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,” understreger han over for B.T.
Læs også
Regeringen ønsker ikke at afvente domstolenes langsommelige proces og vil derfor gå forrest med national lovgivning med det samme. Men ifølge eksperterne har danske dommere en bunden opgave i at følge de europæiske standarder, uanset hvad man vedtager på Christiansborg.
Hvis den nye lov strider mod eksisterende rettigheder, er de danske domstole forpligtede til at forkaste den. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt statsministeren sælger en politisk vare, som reelt ikke kan leveres i virkelighedens retssale.
Retsstatens omdømme står på spil
Udover de konkrete juridiske forhindringer advarer Christoffer Badse om de principielle følger af at udfordre individets grundlæggende rettigheder. Han mener, at kursen sender et problematisk signal om Danmarks respekt for internationale forpligtelser. En eventuel dom ved menneskerettighedsdomstolen vil ikke blot have store konsekvenser for de berørte individer og deres familier, men også skade Danmarks historiske status som et land, der altid overholder retsstatslige principper.
“Det er også alvorligt omdømmemæssigt, fordi det udfordrer princippet om Danmark som retsstat, der efterlever sine internationale forpligtelser,” lyder vurderingen fra juristen.