Mikkel Petersen
Eksperter peger på de knapper, der kan drejes på.
Statsminister Mette Frederiksen har flere gange antydet, at der kan være ændringer på vej for boligejerne. Spørgsmålet er, hvor hårdt der i givet fald bliver grebet ind.
Siden nytårstalen har statsministeren ved flere lejligheder peget på udviklingen på boligmarkedet. Senest i februar satte hun ord på sin bekymring over de stigende boligpriser og de gevinster, nogle boligejere har oplevet.
Hun har dog ikke konkret bekræftet, at en ny boligskat er på vej. Usikkerheden har været stor nok til, at Dansk Folkeparti har kaldt hende i samråd.
Hvis ordene bliver omsat til politik, kan det få direkte betydning for landets boligejere.
De oplagte greb i værktøjskassen
Ifølge analysechef i Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen findes der allerede redskaber, som kan strammes.
“Det mest oplagte, hvis man vil stramme beskatningen, er jo at stramme på de redskaber og skatter, der allerede findes,” siger han.
Her peger han især på ejendomsværdiskatten, som stiger i takt med boligens vurdering. I dag betales 0,51 procent af værdien op til 9,2 millioner kroner og 1,4 procent af den del, der ligger over.
En mulighed er at hæve topsatsen eller sænke grænsen, så flere boliger rammes af den højere sats. Det vil især påvirke de dyreste boliger.
Det skriver BT.
Få ramt eller mange penge
En anden model er at hæve grundskylden, som er skatten på selve grunden og varierer fra kommune til kommune.
Den løsning anses generelt for at være mindre forvridende for økonomien, men kan have meget forskellige konsekvenser afhængigt af geografien.
Ifølge Otto Brøns-Petersen hænger ønsket om at ramme få boligejere dårligt sammen med ambitionen om at hente store summer i statskassen.
“Man kan ikke både ramme meget få og samtidig hente mange penge i statskassen,” siger han.
Politisk balancegang
B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup har tidligere vurderet, at det vil være risikabelt at gøre boligejerne utrygge i en valgkamp.
Samtidig advarer eksperter mod at ændre boligskatten markant, før det nye vurderingssystem fungerer stabilt.
Dermed står statsministeren over for en klassisk politisk balancegang. Strammere boligskat kan sende et signal om retfærdighed. Den kan også sende en ekstra regning til hundredtusinder af boligejere.
