Allerede på vej ud af ankomsthallen i ferieparadiset begynder kontoen at bløde – uden at mange opdager hvorfor.
Kortet glider let gennem terminalen, men i skyggen af strandture, sangria og souvenirs gemmer sig en velkamufleret udgift, som bider sig fast i de fleste feriebudgetter.
Flere danskere oplever, at ferieregningen bliver højere end forventet – og nej, det handler ikke om impulsive indkøb af hatte eller hotelopgraderinger.
Midt i alt det afslappede glider mange direkte ind i en af rejselivets mest undervurderede pengeslugere: gebyrerne. Ikke dem, man får præsenteret i neonlys, men dem, der stille drypper ud af kontoen, hver gang man hæver kontanter i udlandet.
Og her er det, at den skjulte fjende kommer ind i billedet: Gebyrer på kortbetaling og kontanthævning i udlandet. En usynlig regning, som mange ikke opdager før ferien er slut – og kontoudtoget lander.
Ifølge tal fra Forbrugerrådet Tænk bruger en gennemsnitlig dansker omkring 6.200 kroner på kortet under ferie i udlandet. Det giver typisk en ekstraregning på cirka 60 kroner, hvis pengene bruges inden for EU. Rejser man længere væk, kan regningen lande tættere på 100 kroner – alene i kortgebyr.
Rolf Høymann Olsen, rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, har et klart råd:
“Jeg anbefaler, at man hæver et så stort beløb som muligt, når man er ankommet til det land, man skal opholde sig i. Der er både vekselgebyr og et hævegebyr. Hæver man små beløb, kan det hurtigt blive meget dyrt,” siger han til B.T.
Han peger samtidig på, at valget af automat også spiller ind. Ikke alle pengeautomater er skabt lige – nogle dræner feriebudgettet hurtigere end et glas vin på den spanske solkyst.
“Det kan bankautomater også i nogen lande, men som regel er det bedst at hæve i en bank. Der er ikke nogen endegyldig regel for gebyrerne, så det bedste er at tjekke, inden man hæver pengene,” lyder det fra Olsen.
Så næste gang kortet skal i brug på ferien, kan det betale sig at tjekke to gange – før gebyret tikker ind.
