Ekspert: Vi forventer langt færre senfølger af Omikron

Skrevet af Mathias Nielsen

18/01/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Godt nyt på coronafronten.

Dagens topnyheder

Flere tusind smittes på daglig basis med den sagnomspundne Omikron-variant af covid-19.

De foreløbige tal viser, at at sygdomsforløbet er mildere end smitte med Delta, og derfor har eksperter af forskellige omgange kommet med opløftende meldinger omkring enden på covid-19.

Dels fordi smitten hjælper på flokimmuniteten, og dels fordi at forløbet er mildere og derfor ikke belaster sundhedssektoren i lige så høj grad.

Nu er man begyndt at kigge på senfølgerne af covid-19, hvor der også er opløftende meldinger at spore.

Selvom det fortsat er meget tidligt at konkludere på data for senfølger af smitte med covid-19, tegner der sig allerede nu et positivt billede, lyder det fra Ejvind Frausing Hansen, der er forskningsleder på en senfølgeundersøgelse fra Hvidovre Hospital samt overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling.

“Min forventning er, at vi ikke ser senfølger i nær samme omfang, som vi har set tidligere i forbindelse med Delta-varianten,” siger han til TV 2.

Ifølge Ejvind Frausing Hansen peger forskningen i retning af, at de observerede senfølger typisk følger sygdomsforløbets symptomer.

Ejvind Hansen forventer derfor også, at mildere sygdom blandet med høj vaccinationsrate vil medvirke til få senfølger.

De senfølger, der kan opstå i kølvandet af smitte med Omikron forventes at være hoste og slim i halsen snarere end problemer med åndenød og brystsmerter, som det ses hos tidligere indlagte med Delta-varianten.

“Hvis man slet ikke har nogen symptomer eller meget få, så tror jeg ikke, at vi kommer til at se senfølger hos smittede med Omikron,” lyder det fra Ejvind Frausing Hansen.