Mikkel Petersen
Millioner lever med den uden symptomer, indtil det er for sent.
Den arbejder utrætteligt i baggrunden og passer sit job uden at kræve opmærksomhed.
Netop derfor opdager mange først problemet, når det er for sent.
Kronisk nyresygdom er i dag blandt verdens største sundhedstrusler, og udviklingen går kun én vej.
Ifølge nye prognoser kan sygdommen allerede i 2040 være den femtehyppigste dødsårsag globalt.
Alligevel er kendskabet lavt, både blandt borgere og i den offentlige debat. Det står i skarp kontrast til sygdommens omfang.
En stille sygdom i voldsom vækst
Kronisk nyresygdom opstår, når nyrerne gradvist mister evnen til at rense blodet og regulere kroppens væske- og saltbalance.
Et omfattende studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet viser, at antallet af mennesker med sygdommen er mere end fordoblet de seneste 33 år.
I 1990 levede 378 millioner med kronisk nyresygdom. I 2023 var tallet steget til 788 millioner på verdensplan.
Tallene kan dog være endnu højere. Mange mennesker ved slet ikke, at deres nyrer er svækkede, forklarer Mads Hornum, professor i nyresygdomme på Rigshospitalet.
Sygdommen kan udvikle sig over mange år uden tydelige symptomer, hvilket gør den vanskelig at opdage i tide.
Det skriver TV2.
Nyrerne kommer sjældent alene
Når nyrefunktionen falder, påvirkes resten af kroppen. Især hjertet er tæt forbundet med nyrernes sundhed. Derfor dør langt de fleste patienter med kronisk nyresygdom ikke direkte af nyresvigt, men af hjerte-kar-sygdomme.
Risikoen for blodpropper og andre alvorlige hjerteproblemer stiger i takt med, at nyrefunktionen forværres.
På verdensplan dør omkring 1,5 millioner mennesker hvert år af nyresygdomme, hvilket i dag placerer dem som den niendehyppigste dødsårsag ifølge WHO.
Rammer socialt skævt
I Danmark anslås det, at mellem 500.000 og 600.000 mennesker lever med kronisk nyresygdom. Sygdommen rammer dog ikke befolkningen jævnt.
Studier viser, at forekomsten er højere blandt personer med lavere uddannelse, arbejdsløse og i socialt udsatte områder.
Et studie fra Lolland-Falster viste, at 18 procent af deltagerne havde tegn på kronisk nyresygdom, selv om de færreste var klar over det.
Til sammenligning forventes tallet på landsplan at ligge omkring 10 procent.
Tidlig opsporing gør en forskel
Udviklingen er bekymrende, men ikke håbløs.
De seneste ti år har budt på markante fremskridt inden for behandling, herunder medicin, der kan bremse sygdommens udvikling. Forudsætningen er dog tidlig opsporing.
Kronisk nyresygdom kan opdages med simple blod- og urinprøver. Derfor anbefaler eksperter, at personer over 50 år samt mennesker med forhøjet blodtryk, diabetes eller hjertesygdom bliver undersøgt regelmæssigt.
Nyrerne siger sjældent selv til. Det gør prøverne til gengæld.
