Forside Indland Emilie Meng-familiens advokat om chokerende kovending i sagen: “Det eneste...

Emilie Meng-familiens advokat om chokerende kovending i sagen: “Det eneste jeg kan sige, er…”

Emilie Meng
Privatfoto

Tidligere på dagen bragte Philip Wesths advokat pludselig udmeldingen om den dømte drabsmand. Nu er der nyt.

Lige nu læser andre

Selvom Philip Westh har opgivet at føre Emilie Meng-sagen videre i landsretten, betyder det ikke nødvendigvis, at der er sat punktum for de efterladte.

Det understreger familiens bistandsadvokat, Mai-Brit Storm Thygesen, efter det onsdag blev bekræftet, at den livstidsdømte ikke ønsker at anke dommen fra Retten i Næstved.

“Det eneste, jeg kan sige, er, at der selvfølgelig er sat et retsligt punktum, men sagen slutter jo aldrig for dem. Det vil jo være noget, der forfølger dem for altid,” siger hun.

Advokaten fortæller, at en eventuel sag i Østre Landsret kunne have givet mulighed for at få genforhandlet erstatningsbeløbet, som hun tidligere har kaldt utilstrækkeligt.

Ønsker markant højere beløb

Retten i Næstved tilkendte i sin dom Emilie Mengs mor en samlet godtgørelse og erstatning på knap 140.000 kroner. De to søskende fik hver 50.000. Det samlede beløb var dog langt fra det, familien havde krævet: 934.503 kroner.

Læs også

“Vi var bestemte ikke tilfredse med det beløb, vi fik i byretten, så nu vil vi indbringe det for erstatningsnævnet,” udtaler Mai-Brit Storm Thygesen.

Hun understreger, at en økonomisk afgørelse ikke kan opveje det tab, familien har lidt, men at princippet om en retfærdig kompensation stadig vejer tungt.

Sagen, der har trukket dybe spor i offentligheden siden Emilie Meng forsvandt i 2016, fik sin juridiske afslutning med livstidsdommen tidligere i år. Men for de pårørende er det langt fra afslutningen.

Ads by MGDK