Forside Indland En “farlig cocktail” er lige om hjørnet: Kan blive en...

En “farlig cocktail” er lige om hjørnet: Kan blive en dyr omgang for boligejere

En “farlig cocktail” er lige om hjørnet: Kan blive en dyr omgang for boligejere
Alm. Brand

Kombinationen af store snemængder, kraftig blæst og stigende temperaturer kan blive en dyr omgang for husejere.

Lige nu læser andre

Januar har indtil videre været præget af sne og frost, men i den kommende uge ventes frosten at blive afløst af plusgrader i dagtimerne.

Det øger risikoen for vandskader markant. En tendens, som forsikringsselskabet Alm. Brand allerede genkender.

”Plusgrader og store snemængder er en farlig cocktail for boligejerne. Når sneen begynder at smelte, stiger risikoen for vandskader, fordi smeltevandet kan trænge ind og forårsage skader i boligen,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand, og fortsætter:

”Det er overraskende, hvor lidt fygesne der f.eks. skal til for at give vandskader. Efter nogle  blæsende dage i weekenden bør man derfor være ekstra opmærksom, da sne kan være fyget ind på loftet eller trængt ind gennem selv små sprækker.”

De seneste nætters frost øger samtidig risikoen for sprængte rør. Jan Graversgaard understreger, at skaderne ofte viser sig, når man tænder for vandet igen.

Læs også

For at forebygge skader anbefaler Alm. Brand, at udsatte rør frostsikres eller tømmes helt for vand. Er skaden allerede sket, bør man hurtigst muligt kontakte en fagmand for at begrænse omfanget af en eventuel vandskade.

Det varmere vejr kan også skabe farlige forhold på vejene. Når sneen smelter, mens jorden fortsat er frostkold, opstår der isslag mange steder i landet.

”Det kan give ekstremt glatte veje og fortove, og derfor opfordrer vi til ekstra forsigtighed, når man bevæger sig ud i trafikken i de kommende dage,” siger Jan Graversgaard.

Alm. Brands gode råd til husejere:

  • Tjek loftet: Undersøg om der er fyget sne ind under taget eller gennem ventilationsåbninger. Fjern det med det samme.
  • Fjern sne fra facaden: Fjern sne, der ligger op ad husmuren, så smeltevandet ikke trænger ind i fundamentet eller gennem døre og vinduer.
  • Rens tagrender og afløb: Sørg for at smeltevand og regn kan løbe frit væk, så det ikke hobes op omkring huset.
Ads by MGDK