En million danskere vil i morgen vågne op til prisstigninger

Henrik Rothenbücher

244 uger siden

|

31/03/2020
Indland
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Det er ikke nogen aprilsnar, når du i morgen vågner op til en stor pristigning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I morgen tager vi hul på første april, men det er altså ikke en aprilsnar, som danskerne vågner op til, når cirka en million vil vågne op til prisstigninger.

I stedet så er der tale om konsekvensen af de lange forhandlinger i folketinget, hvor de længe har forhandlet om prisen på cigaretter.

Tilbage i december 2019 blev politikerne enige i, at priserne på cigaretter skulle stige, og det træder altså i kraft pr. 1. april, hvilket vil sige, at det i dag er sidste chance for at købe ‘billige’ cigaretter.

I dag koster en pakke cigaretter cirka 40 kroner for en pakke, men fra i morgen stiger prisen til 55 kroner for en pakke. Prisen er dog ikke færdig med at stige helt, da den tager endnu et hop den 1. januar 2022, hvor prisen stiger med yderligere fem kroner.

Prisstigningen vil i den grad kunne mærkes hos dem, der ikke blot nøjes med et par cigaretter om dagen.

Hvis du eksempelvis ryger en pakke cigaretter om dagen, så vil det koste dig 5.475 kroner ekstra om året, at ryge cigaretter. Det skyldes altså ene og alene politikernes beslutning om at lade prisen stige.

Burde koste 90 kroner

Hos Kræftens Bekæmpelse er prisstigningerne også noget der vækker glæde, da det vil få færre personer til at ryge cigaretter, men de mener fortsat, at prisen kunne være endnu højere.

“Vores holdning er, at jo højere prisen er, jo bedre. Vi stopper ikke her. Vi arbejder ihærdigt for, at prisen bliver endnu højere, for vi ved, at det virker,” siger Mette Lolk Hanak, der er afdelingschef for Forebyggelse og Oplysning i Kræftens Bekæmpelse ifølge B.T.

Hun sammenligner med prisen i Norge, hvor en pakke cigaretter cirka koster 90 danske kroner. Den pris håber hun, at Danmark på sigt også kommer op på.