SVM-regeringen var ikke mange dage gammel, før forslaget om at afskaffe en helligdag kom frem. Konkret skulle store bededag afskaffes, hvilket blandet andet skulle være med til at finansiere de stigende forsvarsudgifter.
Inden 2033 skal Danmark som bekendt være oppe og bruge 2 % af BNP ud fra det forlig, som de fleste partier var med til at indgå sidste år.
Men hvad vil det egentlig gavne statskassen, hvis man beslutter at afskaffe store bededag? Det spørgsmål har mange stillet, men svaret har været svært at finde.
Onsdag har Finansministeriet så endelig fremlagt det efterspurgte regnestykke. Statskassen indkasserer 3,2 milliarder kroner årligt, hvis der sløjfes en helligdag, som regeringen har foreslået, vurderer Finansministeriet i en ny opgørelse.
Regeringen har foreslået at afskaffe store bededag for at øge arbejdsudbuddet med 8500 fuldtidspersoner. Det er et økonomisk begreb, der betyder, at flere arbejder mere.
Ifølge Finansministeriet er effekten varig, men det er der ifølge kritikerne ikke bevis for er tilfældet.
- Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på længere sigt, oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) i et folketingssvar tirsdag ifølge TV 2.
Det betyder, at ministeriet vurderer, at effekten er varig, fordi der ikke er empiri for det modsatte.
Finansministeriet oplyser desuden, at den samlede produktion af varer og tjenester, bnp, løftes med 9,4 milliarder kroner, hvis helligdagen sløjfes.
Læs også
