Engelsk avis sviner Basim: Det dårligste nummer

Skrevet af Sol Stoffregen

10/05/2014

Dagens topnyheder

Vi kommer nok til at se langt efter 12 point fra vores engelske naboer i aften, hvis The Guardian taler på englændernes vegne. 

Basims sang får nemlig ikke pæne ord med på vejen i dag af den engelske avis' skribent, Stuart Heritage, som langer ud efter værtslandets populære krøltop, fordi han leverer den værste omgang larm, ifølge den mavesure skribent.

LÆS OGSÅ: Video fra Refshaleøen: Fuld knald på generalprøven til i aften

"For at bevise at værtsskabet for Eurovisionen har været lidt af en fiasko for dem, har det danske folk i bund og grund valgt at trække sig fra konkurrencen i år ved at deltage med den værste larm nogensinde," skriver Stuart Heritage i The Guardian og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Bag om Eurovision-kulisserne: Mød Lærke, der får hjulene til at dreje rundt - se videoen

"'Endnu værre er det, at det er en omgang larm, der synes, at den er meget klogere, end den i virkeligheden er. Jeg ville betegne det som Bruno Mars, der bliver besat af Scatman Johns spøgelse, men det vil jeg alligevel ikke gøre, for det får det til at fremstå meget mere spændende, end det i virkeligheden er."

Følg Dagens.dk's Melodi Grand Prix på Facebook - klik her og vær med

Anderledes positiv er The Guardian overfor Sveriges finalist, Sanne Nielsen, som synger sangen "Undo". Faktisk går Stuart Heritage så langt, at han spår Sverige gode chancer for at løbe med sejren.

"Sverige er perfekt placeret til at gøre det godt i Eurovision - de har pop-stamtavle, de er omgivet af lande, der altid giver det topkarakterer uanset kvalitet, og ingen bekymrer sig om, om det nok til at opbygge et meningsfuldt niveau af had mod det. Dette års finalist er ikke et plaster på "Euphoria", som er den sang, der gav Sverige titlen for to år siden…", lyder et uddrag af Stuart Heritages anmeldelse.