Epidemi vil ramme Danmark i stor stil: For sent at gøre noget

Mathias Nielsen

125 uger siden

|

18/12/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette års influenzasæson vil ramme i noget højere grad end vi har set længe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Influenzasæsonen ruller over Danmark, men den kan gå hen og blive noget hårdere end vi har set det i lang tid. For få børn er blevet vaccineret til at lægge en dæmper på smittespredningen.

Læg dertil at børn er den samfundsgruppe, hvor smittespredningen er størst. Det er endda lige ved at være for sent, hvis man vil gøre en forskel.

- Vi kommer ikke i nærheden af de 75 procent, som Sundhedsstyrelsen har sat sig. Overordnet set er halvdelen af influenzasæsonen overstået nu, siger  professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, Eskild Petersen til TV 2.

Der er da også lang vej igen, for ifølge Statens Serum Institut, så er det blot 16,2 procent af 2-6-årige i Danmark, som er vaccineret mod influenza.

Da tallet er så lavt, er smitterisikoen slet ikke nedsat, mener Eskild Petersen.

Sidste år endte tilslutningen til influenzavaccinen blandt de 2-6-årige børn på 30 procent, altså cirka det dobbelte af nuværende antal.

Det ser dermed ud til, at man for andet år i træk kommer noget under det antal vaccinerede, som man fra Sundhedsstyrelsens side har haft som målsætning.

Det sker, på trods af at der ifølge Eskild Petersen er "relativt stor sandsynlighed" for udbredt smitte i år – og langt større risiko end sidste år – fordi der i sidste sæson stadig var nedlukninger og restriktioner.

Ads by MGDK