Er 4. stik nødvendigt? Det mener flere eksperter

Skrevet af Mathias Nielsen

28/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et 4. stik kan blive nødvendigt i løbet af 2022, mener flere eksperter.

Dagens topnyheder

3.stik bliver tilbudt til flere og flere. Mange har også sagt ja til tilbuddet. I Israel er man gået skridtet videre.

Her vil alle over 60 år  i starten af 2022 blive tilbudt et 4. vaccinestik.

Det kan måske også komme på tale i Danmark, hvor TV 2 har spurgt flere eksperter omkring netop dette.

“Mit bud er, at det bliver en årlig tilbagevendende begivenhed for de ældre og sårbare,” siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Professoren mener desuden, at man forhåbentlig kan udfase vaccinen for de resterende danskere, men nok ikke før om 1 års tid.

“Vaccinerne har ikke været lige så effektive, som hvis der ikke havde været nye varianter. Men vaccinerne er grunden til, at vores sundhedssystem ikke ligger ned,”, siger Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Han understreger samtidig at Omikron har rykket rundt på det hele, så man var nødt til at udrulle 3. stik hurtigere.

På sigt tror Lars Østergaard ikke, at covid-19 pludseligt forsvinder.

Den er kommet for at blive, og fremtidige mutationer mm. kan give et behov for vacciner igen.

Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet mener også, at der kan være behov for flere stik.

Det skyldes den dalende immunitet, som vaccinerne giver.

Samtidig minder hun om, at vaccinerne blev udrullet med lynets hast og dermed ikke kan forventes at være helt skudsikre.

“Ingen af os havde regnet med, at man kunne tage noget i brug allerede der. Det har været ekstremt heldigt, at den teknologi var klar, at vi kunne tage dem i brug, og at de var effektive”.

Professoren siger at fremtiden med covid-19 afhænger meget af, hvordan Omikron vil udvikle sig.i de kommende måneder.