Er der 20.000 kroner på vej til danskerne?

Skrevet af Henrik R

09/06/2020
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Der bør ikke gå lang tid, før en 'sommerpakke' præsenteres af regeringen. Sådan en sommerpakke vil højst sandsynligt give dig flere penge mellem hænderne.

Mest læste i dag

Det kan være i dag, at danskerne får besked på, hvordan den såkaldte ‘sommerpakke’ fra regeringen kommer til at se ud.

En ting er dog sikkert, og det er, at mange danskere vil få en økonomisk håndsrækning på den ene eller anden måde.

Formålet er dog ikke, at du skal sætte pengene ind på din bankkonto og gemme dem, men at du i stedet skal bruge løs af dem. Pengene skal nemlig i spil, så der kan komme flere penge ud på det danske arbejdsmarked, hvilket kan redde virksomheder og jobs.

Hvilke penge du kommer til at modtage, står dog ikke helt klart endnu. Noget peger dog på, at det kan være de indefrosne feriepenge, som danskerne vil få udbetalt.

Disse penge er bestemt ikke få, da det estimeres til, at den gennemsnitlige dansker vil få udbetalt omkring 20.000 kroner.

Sommercheck på 10.000 kroner?

Foruden feriepengene har der været nævnt flere forskellige tiltag. Enhedslisten kom med et bud på, at alle danske voksne over 18 år, der er udeboende og har en indkomst på mindre end 32.000 kroner før skat, skal modtage en sommercheck på 10.000 kroner.

Hos Venstre mener man, at man både skal udbetale feriepenge samt sænke momsen, mens SF mener, at der skal gives en ekstra børnecheck, så børnefamilier vil få 3.500 til 4.000 kroner ekstra pr. barn.

Uanset hvad der kommer til at ske, så vil en stor del af den danske befolkning få lidt ekstra penge mellem hænderne i den kommende tid. Beslutningen bliver truffet i løbet af disse dage, og måske allerede i dag, kommer der svar.