Fanget i Danmark: Mand har været på flugt i 23 år fra FBI

Skrevet af Henrik R

08/10/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I 23 år har FBI været på jagt efter den nu 55-årige Mark Anthony Smith, som stod bag grove voldtægter i USA. Nu er han blevet fanget, og det er på dansk grund.

Dagens topnyheder

Mark Anthony Smith har været eftersøgt af FBI siden 1996, men nu er han blevet fundet, og det her i Danmark.

Vi skal skrue tiden tilbage til 1995, for at finde de forbrydelser, som den amerikanske mand har begået. Han skulle efter sigende have stået bag to meget grove seksuelle overgreb på et barn under 14 år, og derudover skulle han også have forsøgt at kidnappe et barn på under 14 år.

Det lykkedes ikke at få fanget manden, før han havde nået at forlade USA, og det er ikke lykkedes de amerikanske myndigheder at finde manden, altså lige indtil nu.

Det amerikanske medie The Sacramento Bee skriver, at den 55-årige mand anholdt i Danmark i juli, hvor han har siddet i fængsel indtil nu. Det amerikanske forbundspoliti var i fredags på aktion i Danmark, hvor de fragtede ham hjem til USA. Herefter blev han anholdt af FBI og Sacramento Politi da han ankom i den amerikanske lufthavn.

Sacramento Bee beretter ikke om, hvad manden har lavet i de sidste 23 år, hvor han har været væk. Det vides heller ikke, om han har opholdt sig i Danmark i alle 23 år, eller om han har valfartet fra land til land, og til sidst endt i Danmark, hvor han så blev anholdt.

Ekstra Bladet har taget med Rigspolitiet, og de har bekræftet, at man anholdte den omtalte mand i Danmark. De har dog ikke yderligere informationer.

Manden skal for retten i dag tirsdag.