Fantastisk gestus: Danmark og Belgien går sammen om særlig hyldest på banen i morgen

Skrevet af Henrik R

152 uger siden

|

16/06/2021
Foto: Christian Eriksen
Foto: Christian Eriksen
Den belgiske fodboldstjerne, Romelu Lukaku bekræfter, at det belgiske landshold sammen med det danske vil hylde Christian Eriksen i det 10. minut.

Dagens topnyheder

Mange danskere er helt sikkert bekendte med den fanhyldest, der finder sted i det 10. minut for Christian Eriksen i Parken i morgen.

De danske roligans har nemlig forberedt en hyldest, hvor de alle vil rejse sig op i det 10. minut for at klappe af Christian Eriksen, der under tragiske omstændigheder fik et hjertestop og kortvarigt mistede livet i lørdagens EM-kamp mellem Danmark og Finland.

Det er dog ikke kun fansene, der kommer til at hylde Christian Eriksen, det vil spillerne fra begge landshold også.

Således bekræfter nu den belgiske stjernespiller Romelu Lukaku, at det belgiske landshold har forberedt en helt særlig hyldest sammen med det danske landshold.

Det britske sportsmedie 'SportBible' skriver således:

"Romelu Lukaku har meddelt, at Danmark og Belgien vil stoppe med at spille fodbold i det 10. minut når de mødes i morgen aften for at hylde Christian Eriksen,"

Helt præcist vil det betyde, at hverken Danmark eller Belgien vil spille bolden rundt, når uret rammer det 10. minut i den fælles kamp mellem Danmark og Belgien der spilles i Parken i morgen.

Kombineret med fanaktionen vil det betyde, at alle fans i Parken rejser sig op og klapper af Christian Eriksen, mens spillerne fra begge hold stopper op og klapper med.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en rørende affære at se med i det 10. minut i Parken i morgen, hvor mange uden tvivl vil komme til at fælde en tåre.

Mon ikke det samme gælder Christian Eriksen, der ifølge landstræner Kasper Hjulmand vil sidde og se kampen fra hospitalssengen iført sin landsholdstrøje?