Farlig babylift trækkes tilbage: Flere børn udsat for åndenød

Skrevet af webmaster

19/10/2018
Foto: BabyDan
Foto: BabyDan
Firmaet Baby Dan har i denne uge tilbagetrukket en babylift efter flere alvorlige episoder.

Mest læste i dag

Hvis I er småbørnsforældre og indehaver af en babyliften CuddleNest Ergo fra BabyDan, så bør I straks stoppe med at benytte den.

Sådan lyder advarslen, efter BabyDan tirsdag har valgt at tilbagekalde deres CuddleNest Ergo samt den medhørende Bæreplade Ergo.

Det sker blandt andet i et opslag på virksomhedens Facebook-profil.

- BabyDan tilbagekalder CuddleNest Ergo og Bæreplade Ergo til den (varenr. 1338- og 1339-). Har du købt produktet, så returner det til den butik, du har købt det i og få dine penge tilbage, skriver virksomheden.

Videre i opslaget skriver BabyDan, at man er ‘stødt på en risiko ved brugen af vores BabyDan CuddleNest Ergo.’ og at man er blevet opmærksom på denne risiko i tre enkelte og uafhængige tilfælde.

- BabyDan har den klare holdning, at vores produkter ikke må udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Derfor vælger vi aktivt at trække CuddleNest Ergo og Bæreplade Ergo tilbage, lyder det på Facebook.

Overfor BT har Søren Pjengaard, der er direktør i BabyDan, dog valgt at uddybe og forklarer, at firmaet har modtaget tre uafhængige klager fra mødre, der hver har haft skræmmende oplevelser med den pågældende lift, hvor barnet kan ligge indrammet af en blød kant.

- De har forladt deres barn og er kommet tilbage og har fundet barnet i åndenød, eller barnet var blevet fastklemt under kanten og madrassen, fortæller Søren Pjengaard til BT.

BabyDan har solgt liften i mere end to år, men nu kaldes den altså tilbage og afslutningsvis beder virksomheden om forståelse fra de kunder, der har købt den farlige lift.

- Vi beklager og håber på jeres forståelse. Men vi er nødt til at prioritere det, det handler om, nemlig at holde børn sikre, lyder det i opslaget.