Farvel til mor og far: Nu sker det for prins Christian

Her er kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prins Vincent, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine samlet i anledningen af prins Christians konfirmation. Foto: Mischa Schoemaker/SIPA/Ritzau Scanpix.

Onsdag starter en ny hverdag for prins Christian.

Siden 0. klasse har prins Christian været elev på Tranegårdskolen i Gentofte. I juni afsluttede prinsen folkeskolens niende klassetrin på skolen, hvor kronprinsparrets tre andre børn Isabella, Josephine og Vincent også er elever.

Læs også

'Gift ved første blik' er tilbage: Her er de 10 deltagere

Tilbage i april meldte Kongehuset ud, at prins Christian efter sommerferien vil flytte hjemmefra. 

“Prinsen ønsker at fortsætte sin skolegang på Herlufsholm Gymnasium i Næstved, hvor han efter sommerferien er tilmeldt skolens kostafdeling,” oplyste Kongehuset i en pressemeddelelse. 

Lige om lidt er sommerferien slut, og onsdag er der første skoledag på Herlufsholm Gymnasium for prins Christian.

Det skriver Billed Bladet.

På den første skoledag får nye elever, heriblandt prins Christian, en chance for at møde hinanden, inden både nye og gamle elever mødes i Herlufsholm Kirke til årets første morgensang, oplyser ugebladet.

Flytter hjemmefra

Kronprins Frederik, prins Christians far, gik direkte fra 9. klasse og videre til 1.g på Øregård Gymnasium. Både kronprins Frederik og prins Joachim afsluttede deres gymnasiale uddannelse på Øregård Gymnasium i Hellerup i 1986.

Men det er altså ikke her, at prins Christian ønsker at bruge sin skoletid. Han starter på Herlufsholm Gymnasium i Næstved, og det betyder også, at han flytter hjemmefra, da prinsen er tilmeldt skolens kostafdeling.

Herlufsholm Skole blev stiftet d. 23. maj 1565 som en skole for adelige og ærlige mænds børn, skriver skolen på sin hjemmeside. 

Læs også

Får folk til tasterne: Kan du se hvorfor?

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip