Nicolai Haugsted
“Det er noget forbandet svineri” lyder udmeldingen ifølge Fødevarestyrelsen.
Har du spist oksepølse med gris, kalkunpålæg med kylling og and, eller fårespegepølse med en snært af oksekød?
En ny stikprøveanalyse fra Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted afslører, at forbrugerne ikke altid får, hvad der står på etiketten.
Det skriver TV 2 Øst.
Efter at have undersøgt 54 forskellige fødevarer for deres faktiske indhold, fandt styrelsen, at næsten hver fjerde vare indeholdt spor af animalske produkter, som ikke var oplyst.
Problemet er ikke nødvendigvis farligt, men det sår alvorlig tvivl om forbrugernes tillid og kan skabe store udfordringer for allergikere og personer med særlige diætkrav.
Over 20 procent af varerne skjulte animalsk indhold
Pilotprojektet, der undersøgte 54 fødevareprodukter, viste spor af udeklareret kød i hele 12 tilfælde. Det svarer til 22 procent af de undersøgte produkter. Fejlene spænder bredt, herunder:
- Spor af gris i oksepølse.
- Spor af and og kylling i kalkunpålæg.
- Spor af okse i fårespegepølse.
- Spor af lam i oksespegepølse.
- Spor af kylling i gyozaer med and.
- Spor af ikke-deklarerede fiskearter i fiskeboller.
Ole Søgaard Lund, sektionsleder i Fødevarestyrelsens laboratorium, understreger alvoren i fundene, selvom der formentlig ikke er tale om bevidst svindel.
”Det er problematisk, hvis man ikke kan stole på ingredienslisten, for vi skal sikre, at fødevarerne ikke er usunde og farlige at spise,” siger Ole Søgaard Lund.
Forbrugerne reagerer skarpt: “Forbandet svineri”
Selvom sektionslederen peger på sløset rengøring af produktionsmaskiner som den mest sandsynlige årsag til krydskontamineringen, er talsmanden klar over, at utydelig indholdsdeklaration skaber tillidsproblemer.
Flere forbrugere udtrykker deres overraskelse og utilfredshed over resultaterne.
”Det er noget forbandet svineri. Vi køber alle fødevarer i den forventning, at de indeholder det, som er oplyst på produktet. Så det kan vi jo ikke have,” siger Peter Clausen fra Ringsted.
Lone Petersen fra Jystrup tilføjer, at producenterne skal være langt mere tydelige i deres mærkninger.
Sektionslederen forklarer, at fundene ikke indikerer, at varerne er farlige at indtage, men at de blot er et udtryk for, at der har været spor af andre produkter i den industrielle produktionsproces.
Ny DNA-teknologi bag opdagelserne
Opdagelserne skyldes, at styrelsens laboratorium har taget et nyt DNA-værktøj i brug. Tidligere kunne laboranterne kun søge efter én animalsk art ad gangen i et fødevareprodukt. Den nye teknologi muliggør undersøgelse af flere arter i samme prøve, hvilket gør kontrollen langt mere effektiv.
Sektionsleder Ole Søgaard Lund understreger, at muligheden for spor af udeklareret indhold skaber store udfordringer for visse forbrugergrupper. Det er et reelt problem for allergikere, som kan få uforudsete reaktioner, når et produkt indeholder uventede spor. Desuden har forbrugere af etiske eller religiøse grunde ret til at få deklareret det faktiske indhold af deres madvarer.
