Forside Indland Morten Messerschmidt afsløret i lang næse: Det passer jo ikke,...

Morten Messerschmidt afsløret i lang næse: Det passer jo ikke, det du siger

Morten Messerschmidt
News Oresund/Wikimedia Commona

DF-formandens påstand er blevet tjekket efter – og sandheden er n kommet frem.

Lige nu læser andre

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, sendte rystelser gennem den politiske debat, da han i et interview på DR hævdede, at 15.000 udlændinge dømt til udvisning bevæger sig “fuldstændig frit rundt” i det danske samfund.

Påstanden rammer direkte ned i kernen af debatten om retssikkerhed og konsekvenser af kriminelle handlinger begået af udenlandske statsborgere.

Gennemgang af officielle tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet afslører dog, at partiets formand dramatisk overdriver det reelle antal af udvisningsdømte, der rent faktisk opholder sig i landet uden kontrol.

Det afslører TjekDet.

Hvor mange er reelt i Danmark?

Morten Messerschmidt brugte tallet 15.000, da han diskuterede konsekvenserne for kriminelle udviste udlændinge med Radikale Venstres Martin Lidegaard i DR-programmet Deadline.

Læs også

Messerschmidts bemærkning kom som en del af en diskussion om placeringen af udvisningsdømte, som han mener skal placeres på centre som Kærshovedgård med “lås på”. Her udtalte DF-formanden:

”Vi taler om folk, for eksempel dybt kriminelle, som bevæger sig frit rundt og egentlig er udvisningsdømte. Jeg tror, det er 15.000 udlændinge, udenlandske statsborgere, der er i Danmark, som er udvisningsdømte, og som i dag bevæger sig fuldstændig frit rundt i det danske samfund. Det er da dybt krænkende for retsbevidstheden,” sagde Messerschmidt.

En forespørgsel til Udlændinge- og Integrationsministeriet kaster dog et væsentligt anderledes lys over virkeligheden. Ministeriets tal viser, at i alt 15.925 udlændinge blev udvist ved dom i perioden fra januar 2015 til august 2025.

Dette tal er tæt på Messerschmidts udmelding, men det repræsenterer den samlede pulje af udvisningsdømte over ti år, ikke antallet i Danmark lige nu.

Ministeriets data viser klart, at af de 15.925 udvisningsdømte er hele 12.632 personer allerede registreret som udrejst.

Læs også

Verserende sager tælles i hundreder

Faktisk er det reelle antal udvisningsdømte, som endnu ikke er registreret udrejst, 3.293. Det tal inkluderer dog ikke kun dem, der opholder sig “fuldstændig frit rundt” i samfundet. En stor del af denne gruppe sidder enten i fængsel eller er placeret på et udrejsecenter.

Ser man udelukkende på de verserende udsendelsessager, som Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, viser tallene fra ministeriet, at 713 udvisningsdømte ved dom befinder sig i Danmark, og langt størstedelen af disse er under kontrol, enten i fængsel eller på et udrejsecenter som Kærshovedgård. Hertil kommer et mindre antal personer med andre udsendelsesgrundlag, hvilket giver i alt 1.011 verserende sager.

Den resterende del af de 3.293 udlændinge, der ikke er registreret udrejst, kan skyldes manglende registrering, udsendelseshindringer i forhold til hjemlandet, igangværende asylsager, eller at de har fået opholdstilladelse efter dommen. Ministeriet påpeger også, at nogle simpelthen kan være forsvundet.

På trods af, at de officielle tal afkræfter hans påstand om 15.000 fritgående udvisningsdømte, holder Messerschmidt fast i sin principielle kritik. I en skriftlig kommentar til Information fastholder han:

”At nogle af dem er rejst ud af landet, ændrer ikke en tøddel på det principielle: Kriminelle udvisningsdømte udenlandske statsborgere skal ikke vandre frit rundt i Danmark. De skal ud ved første dom.”

Læs også

Folketinget har tidligere i år vedtaget en stramning af meldepligten, som fra januar 2026 pålægger kriminelle udviste udlændinge at melde sig dagligt til myndighederne, i stedet for tre gange om ugen, for bedre at kunne kontrollere gruppen.

Ads by MGDK