Flere medier erfarer: Nu skal danskerne have fjerde stik

Mathias Madsen

129 uger siden

|

22/06/2022
Indland
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix
På dagens pressemøde vil statsministeren formentlig komme med store nyheder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kontakttallet i Danmark er beregnet til 1,1, og det betyder, at smitten i det danske samfund er stigende. 

Samtidig er det blevet meldt ud, at den ekstremt smitsomme nye BA.5-variant nu er dominerende i samfundet, og derfor har statsministeriet i går indkaldt til et pressemøde om "coronastrategien i de kommende måneder."

Pressemødet vil blive afholdt i statsministeriet i dag, onsdag, klokken 10, og blandt andre statsminister Mette Frederiksen vil være til stede. 

Flere har frygtet, at regeringen på mødet vil genindføre coronarestriktioner, og selvom eksperter har udtalt, at det næppe er tilfældet, så erfarer flere medier nu, at forskellige tiltag vil tages i brug. 

TV2 erfarer således, at alle danskere over 50 år vil blive tilbudt et fjerde stik mod coronavirus, og ifølge B.T. vil tilbuddet gælde fra d. 1. oktober. 

Mediet erfarer, at tilbuddet vil gælde tidligere for plejehjemsbeboere. Formentlig omkring midten af september. 

Dagens vil følge pressemødet tæt og opdatere i løbet af dagen.