Fødevarestyrelsen har tilbagekaldt et større parti rejer, da du kan blive syg af at spise dem. Se herunder hvilke rejer, der er tale om.
Lige nu læser andre
Har du været forbi en Kvickly, SuperBrugsen, LokalBrugsen eller Fakta rundt omkring i landet, hvor du har tilføjet en pakke rejer til din kurv, så skal du med det samme undersøge, om du har fået et af de dårlige partier.
Fødevarestyrelsen har sent i går aftes tilbagekaldt kæmperejer fra COOP, da de er forurenet, og dermed kan gå hen og gøre dig meget syg.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside skriver de, at virksomheden Nordic Seafood A/S har fundet Vibrio cholerae i produktet. Det er et tegn på forurening, og hvis man indtager det, kan det give både opkast og diarré.
Læs også
Det er disse partier, der kan være forurenet med Vibrio cholerae.
COOP Kæmpe rejer, kogte
Vægt: 300 g
Pakkedato: 18-03-2020, 19-03-2020 og 20-03-2020
Bedst før: 18-03-2022, 19-03-2022 og 20-03-2022
Lot nummer: TASE_20/15
EAN: 7340011454953
De er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, LokalBrugsen og Fakta-forretninger over hele landet, og Fødevarestyrelsen opfordrer til, at du leverer produktet tilbage til forretningen, eller at du kasserer det.