Nicolai H
Et massivt flertal på Christiansborg har nu stemt ja til den omstridte forsvarsaftale med USA, som for første gang åbner for permanente amerikanske militæranlæg på dansk jord.
Aftalen giver blandt andet USA ret til at udstationere soldater, opbevare våben og andet militært materiel – samt i et vist omfang selv stå for retshåndhævelse over egne soldater.
Det skriver Ekstra Bladet.
Aftalen blev oprindeligt underskrevet i december 2023, før Donald Trump genvandt præsidentposten i USA. Med ændringerne i det politiske landskab i Washington har diskussionen om Danmarks strategiske forhold til USA fået fornyet kraft – og for nogle partier også bekymrende nuancer.
“Et gigantisk svigt”
Særligt har suverænitetsafgivelse været det store stridspunkt. Kritikere har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt aftalen harmonerer med Grundloven, eftersom amerikanske myndigheder nu får en vis autonomi på dansk territorium. Det gælder blandt andet jurisdiktion i sager, hvor amerikanske soldater er involveret.
“Det er en aftale, der betyder, at vi får områder i Danmark, der er under amerikansk jurisdiktion. Hvor danske myndigheder ikke kan føre kontrol. Og hvor der kan foregå mishandling af fanger (…) Det er et gigantisk svigt over for den danske befolkning,” sagde Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, i Folketingssalen umiddelbart før afstemningen.
Alligevel blev aftalen stemt igennem med bred opbakning fra både regeringen, De Konservative, Venstre, SF og andre partier. Kun Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius stemte imod.
SF havde ellers undervejs udtrykt bekymringer over de dele af aftalen, der overlader jurisdiktion til amerikanske myndigheder. Ikke desto mindre valgte partiet til sidst at støtte forslaget.
Statsminister Mette Frederiksen har argumenteret for, at aftalen er vigtigere end nogensinde i lyset af den internationale situation og USA’s svingende engagement i Europa.
“Problemet er ikke et for stort engagement fra USA’s side i Europa. Tværtimod er risikoen, at USA trækker sig og flytter tropper væk eller stopper donationerne til Ukraine,” lød det fra statsministeren under Folketingets behandling af forslaget.
Regeringen har i samme ombæring afvist, at der er tale om et grundlovsbrud. Ifølge Justitsministeriet vil danske myndigheder stadig spille en rolle i overvågningen af, hvordan magt og retspraksis anvendes på de amerikanske baser.
Med vedtagelsen er Danmark nu det seneste europæiske land til at indgå en direkte militæraftale med USA – i en tid, hvor stormagternes alliancer bliver stadig vigtigere, men også mere kontroversielle.