I dag har Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne indgået en politisk aftale, der skal være med til at modernisere blankmedieordningen.
Blankmedieordningen er skabt for at kompensere rettighedshavere til musik, film, spil m.m. for den ulovlige piratkopiering, der bliver foretaget.
Tidligere har den ovennævnte ordning kun været omfattet af cd’er, dvd’er samt USB-stiks, men eftersom den teknologiske udvikling har betydet, at langt flere er begyndt at piratkopierer på blandt andet telefoner, tablets og computere, vil de nu blive dækket af samme ordning.
Det betyder kort og godt, at der i fremtiden vil være en ekstra afgift, når du skal købe en ny telefon, en tablet eller en computer.
“Vi er kommet i mål med en politisk aftale, som afspejler den teknologiske udvikling, markedet for lagringsmedier og ændringer i danskernes privatkopieringsadfærd. Og vi har fået løst en opgave, som den tidligere regering ikke kunne løse," lyder det fra kulturminister Joy Mogense, der fortsætter:
"En modernisering af blankmedieordningen har været længe undervejs. I dag kom vi i mål med at sikre kunstnerne kompensation. Det har stor betydning for branchen – og særligt i en tid, hvor den virkelig er i knæ på grund af Corona,” lyder det slutteligt i pressemeddelelsen fra ministeren.
Det er endnu ikke meldt ud, hvad afgiften vil betyde i kroner og øre, når du køber nyt elektronik.