Folketingspolitiker ramt af blodprop i hjernen

Skrevet af Henrik R

27/04/2021
Foto: Brigitte Klintskov Jerkel
Foto: Brigitte Klintskov Jerkel
Konservatives Brigitte Klintskov Jerkel fik sig noget af et chok, da hun blev diagnosticeret med en blodprop i hjernen efter en arbejdsdag på Christiansborg.

Dagens topnyheder

Folketingsmedlemmet for De Konservative, Brigitte Klintskov Jerkel passede i torsdags sit arbejde på Christiansborg. Her havde hun netop holdt to møder, da hun pludselig begyndte at få det dårligt.

Hun valgte derfor at tage hjem, men på vej til sin bolig oplevede hun, at symptomerne blev værre og værre, og så kontaktede hun sin egen læge.

Det skulle vise sig at være en god beslutning.

Hun blev nemlig undersøgt af lægen, og derefter blev hun sendt videre til akutmodtagelsen på Køge Universitetshospital, da der var en mistanke om, at Brigitte Klintskov Jerkel var ramt af en blodprop i hjernen.

“I torsdags måtte jeg køre hjem fra Christiansborg efter to møder, fordi jeg blev utilpas. På vej hjem tog symptomerne til, og jeg kontaktede min egen læge. Her blev jeg undersøgt og straks sendt videre til Akutmodtagelsen på Køge Universitetshospital på grund af mistanke om en blodprop i hjernen. “ fortæller politikeren i et opslag på Facebook.

Skal opereres

Brigitte Klintskov Jerkel blev sendt igennem en masse undersøgelse på hospitalet, og her kom de frem til, at hun var blevet ramt af en mindre blodprop i hjernen.

Dog var den stor nok til, at hun med alt sandsynlighed skal opereres i denne uge.

“Efter en masse undersøgelser i Køge og efterfølgende på Roskilde Sygehus blev det konstateret, at jeg havde en mindre blodprop i hjernen, som skyldes, at min halspulsåre i højre side er forsnævret. Det er i en sådan grad, at jeg sandsynligvis skal opereres på Rigshospitalet onsdag eller torsdag. Det ved jeg mere om efter forundersøgelser onsdag,” lyder det fra politikeren, der fortsætter:

“Jeg er selvsagt noget chokeret over meldingen om en blodprop og en mulig forestående operation i halspulsåren.” skriver hun.

Blodproppen har betydet, at Brigitte Klintskov Jerkel vil stemple ud og tage sig en pause, mens hun fokuserer på at komme sig.