For mange danskere begår den grimme fejl: Nu vil forening sende regningen til dem

Alt for ofte slipper overtrædere af natur- og miljøloven med alt for milde konsekvenser – eller helt uden straf.

Sager om ulovlig fældning af fredskov, opfyldte vandhuller, ødelagte klitter og truede dyr, der dræbes, bliver sjældent efterforsket til bunds.

I den opsigtsvækkende Nordic Waste-sag efterlod virksomheden en gigantisk bunke forurenet jord med alvorlige følger for både mennesker og miljø – uden at nogen endnu er blevet holdt reelt ansvarlig.

Og i en nylig sag fra Odder Kommune, hvor en godsejer havde lavet et større indgreb i et beskyttet vandløb, var udkommet blot, at indgrebet efterfølgende blev lovliggjort at kommunen. 

– I Danmark har vi reelt aldrig slået ned på natur- og miljøkriminalitet, og i de få sager, hvor der faktisk kommer en konsekvens, så er den ofte meget lille eller ubetydelig. Rammerne for efterforskning skal derfor styrkes, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

Norsk model bør indføres i Danmark
DN foreslår at oprette et nyt såkaldt Økokrim i Danmark – inspireret af Norge – som skal samle politi, miljømyndigheder og faglige eksperter i én enhed, der kan opbygge erfaring og ekspertise og derfor bedre kan efterforske og føre sager om natur- og miljøkriminalitet.

Den nye enhed skal sikre:

• Bedre samarbejde og erfaringsopbygning og -udveksling mellem politi, kommuner og miljømyndigheder
• Tilstrækkelig tid og ressourcer til grundig efterforskning
• At kommuner får dækket omkostninger ved bistand til politiet

– Når en havørn bliver skudt, eller forurenet jord spredes, kræver det både politiets beføjelser og faglig viden fra miljømyndighederne. I dag falder det ofte mellem to stole – det kan en Økokrim-enhed løse, siger Maria Reumert Gjerding.

Med strafreformen fra juni 2025 bliver bøderne for naturkriminalitet fordoblet, og fængselsstraf indført i de groveste tilfælde. Men Danmarks Naturfredningsforening understreger, at det kun får reel betydning, hvis politiet samtidig får bedre muligheder for at rejse sager – fx med et Økokrim.

Forureneren skal betale
Foreningen foreslår desuden at styrke princippet om, at forureneren betaler. Ifølge Maria Reumert Gjerding er det nemlig i dag mere et princip end praksis.

– I både EU og Danmark har vi et princip om at forureneren skal betale. Men det klinger hult herhjemme – se bare på Nordic Waste, hvor det er skatteborgerne, der betalt regningen for oprydningen.

Sagen viser, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at ansvarlige personer og virksomheder betaler for miljøskader.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår derfor:

• At virksomheder forpligtes til at tegne en ansvarsforsikring, som kan dække oprydningsomkostninger ved skader på natur og miljø
• At bestyrelsesmedlemmer i virksomheder kan holdes personligt ansvarlige i sager, hvor overtrædelser sker bevidst eller groft uagtsomt

Flere europæiske lande har allerede ordninger, hvor ansvarsforsikring eller puljer sikrer økonomisk dækning ved miljøskader.

– Det er i virkeligheden ret simpelt. Vi mener, at hele strukturen fra efterforskning, sanktioner og dermed incitamenter skal skærpes i forhold til natur- og miljøkriminalitet. Og så skal princippet om at forureneren betaler gå fra kun at være et princip til også at være virkelighed, afslutter Maria Reumert Gjerding.