Forfærdelige ulykker: To døde og en kvæstet

Skrevet af Henrik R

09/08/2019
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Syd- og Sønderjyllands Politi var på hårde opgaver sent i går aftes, da de skulle tilse to ulykker. To personer var døde, mens en anden var alvorligt kvæstet.

Dagens topnyheder

En blot 29-årig bilist mistede torsdag aften livet, da vedkommende kom kørende i sin bil i Haderslev. Ulykken skete i krydset ved Fjelstrupvej og Aastrup Allé, hvor bilen af endnu uvisse årsager kolliderede med et træ.

Den 29-årige passagerer overlevede ikke sammenstødet, mens passageren ved siden af blev alvorligt kvæstet.

“Vi får anmeldelsen klokken 20.49 om trafikulykken. Der er to alvorligt kvæstet, og jeg har netop fået besked om, at den ene er død,” fortalte vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard til TV2 kort efter ulykken.

Politiet ville ikke ud med flere informationer om ulykken på nuværende tidspunkt. I løbet af natten har en bilinspektør arbejdet på ulykkesstedet, for at klarlægge, hvordan ulykke kunne ske.

Kvinde kørt ned og dræbt af bil

Torsdag var i det hele taget en rigtig træls dag for Syd- og Sønderjyllands Politi. Foruden den 29-årige bilist og passageren der kolliderede med et træ, måtte de også ud til en uidentificeret kvinde, der mistede livet.

Kvinden kom cyklende da hun pludselig blev ramt af en bil. Den mandlige bilist blev ifølge Tv2 anholdt af politiet, og de har testet om manden var spirituspåvirket.

Politiet har dog ikke ønsket at udtale sig til Tv2 om, hvorvidt testen var positiv eller negativ.

Kvinden kom kørende på Nedervej på Sydals, da den mandlige bilist kørte ind i hende, og hun døde umiddelbart på stedet.