Forsvaret dropper nyt tiltag, trods massiv pengeindsprøjtning

Nicolai H

1 uge siden

|

23/04/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kommer forsvarsministeren med forklaring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forsvaret har haft mange slags øvelser gennem tiden, men de seneste måneders manøvrer med diversitetsinitiativer har vakt opsigt – og nu også ministerens vrede.

Efter kritik fra både soldater og folketingsmedlemmer slår Troels Lund Poulsen (V) fast, at projekter med “minimal effekt” ikke får lov at fortsætte, skriver B.T.

Det sker efter afsløringer om to tiltag, der ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse har kostet i alt 955.872 skattekroner. Det ene handler om et kønsneutralt softwareprogram, det andet om et samarbejde med en forening ledet af miljøministerens hustru.

Sagen har skabt debat både i krogene og i folketingssalen. Alex Ahrendtsen (DF) røg til tasterne med kritik af “klatteri med skattepenge”, og Lise Bech (DD) kaldte hele molevitten for “gak og skørt”. Fælles for begge var frustration over, at soldater står uden lønforhøjelser, mens konsulenter og kampagner trækker på budgettet.

På udmeldingen fra Bech kom forsvarsministeren tirsdag med sit første klokkeklare svar – og distancerede sig tydeligt fra de to indsatser.

Der er tale om et softwarekøb fra Develop Diverse til 325.872 kroner, som justerer kønnede ord i jobopslag. Det andet tiltag var et 630.000 kroners samarbejde med foreningen Dívers, som blandt andet har opbygget et netværk for kvindelige ambassadører og lavet workshops målrettet erhvervsuddannelseselever.

Men værdien for skatteborgerne har været vanskelig at få øje på. Ifølge Troels Lund Poulsen har de to initiativer kun haft ringe effekt, og Forsvarskommandoen afventer i øjeblikket en evaluering. Den kommer dog ikke til at ændre på det politiske signal:

"Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har været inde over den konkrete beslutning om at iværksætte de to initiativer. Jeg har derfor truffet beslutning om, at projekterne ikke skal fortsætte, når de udløber med udgangen af 2025."

Ads by MGDK