Forsvarsadvokaten taler ud om “Roskilde-manden”: Han har et brændende ønske

Nicolai H

7 timer siden

|

13/05/2025
Indland
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Af flere omgange har den tiltalte haft et særligt ønske, i forbindelse med den voldsomme sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En af landets hårdeste straffe er stadig i spil, efter Retten i Roskilde onsdag fandt en 23-årig mand skyldig i langt størstedelen af de alvorlige tiltalepunkter, der blandt andet omfatter seksuelle overgreb mod børn.

Alligevel må han vente lidt endnu på at få sin endelige dom.

Forvaringsspørgsmål udskyder dommen

Der er ikke sat dato på, hvornår den afgørende strafudmåling finder sted. Retten har nemlig besluttet at indhente en ny vurdering fra Retslægerådet, før der tages stilling til, om manden skal idømmes forvaring – en sanktion, som typisk gives til personer, der vurderes som farlige og ikke egnede til almindelig strafafsoning.

Det valg møder forståelse fra den tiltalte, fortæller hans forsvarer, advokat Pernille Lauritsen:

“Han havde set frem til en afslutning, men han er faktisk lettet over, at Retten godt vil kigge dybere ind i den ‘rigtige’ løsning i forhold til hans straf,” udtaler hun til Se og Hør, og tilføjer, at hendes klient er tilfreds med, at der nu tænkes i alternativer til forvaring.

Anklagemyndigheden fastholder dog, at det netop er forvaring, der bør idømmes, trods det at retten fandt ham skyldig i næsten alt – men ikke i en fuldbyrdet voldtægt i april 2024, hvor anklagen vedrørte andet seksuelt forhold end samleje.

Vil gerne i behandling

Sagen har vakt opsigt på grund af alvoren i anklagerne og mandens tidligere tilståelser. Nu er det ikke blot straf, men også muligheden for behandling, der fylder for den 23-årige, ifølge hans forsvarer:

“Han vil faktisk gerne have noget behandling. Det har han sagt af flere omgange til mig. Der er jo nogle forløb, hvor der er mulighed for behandling ved sexologisk klinik,” siger Lauritsen.

Manden er fortsat varetægtsfængslet og skal møde i retten igen den 22. maj, hvor der tages stilling til, om fængslingen skal forlænges frem mod den endelige afgørelse.

Ads by MGDK