Frisko fejrer sommertiden: Deler 100.000 gratis is ud på søndag

Foto: Frisko

Søndag middag kan du sætte tænderne i en gratis is, når Frisko deler ud i anledning af skiftet til sommertid.

På søndag den 25. marts klokken 12.00 kan du fejre skiftet til sommertid med en gratis Magnum Classic, Københavnerstang eller Magnum Praliné med karamelliserede hasselnødder.

Frisko markerer nemlig skiftet ved at dele næsten 100.000 gratis is ud i de fleste af landets 7-Eleven-butikker.

Trods den kølige start på foråret forventer Frisko, at der kommer gang i deres traditionsrige is-uddeling:

Læs også

Dette kærlige foto af 29-årig kvinde og hendes mand skaber voldsomme reaktioner

- Vi glæder os meget til at give mange danskerne en god start på is-sæsonen på næste søndag. Og jeg er ikke i tvivl om, at selvom forårsvejret lader vente på sig, skal der nok komme fart på is-uddelingen i landets 7-Eleven butikker, siger Ditte Meyer, som er Brand Manager hos Frisko.

Det er da også et par populære is, som bliver delt ud på søndag. Den seneste undersøgelse af danskernes is-vaner viser, at hver tredje dansker vælger en Magnum Classic, når de tager en is op af frysedisken.

- Danskerne er tro mod deres favoritter, og Magnum Classics tykke lag af mørk chokolade og bløde vaniljeis falder i rigtig manges smag. Og det har den gjort lige siden, at den udkom i 1989. Navnet siger næsten det hele – det er en sand klassiker, siger Ditte Meyer.

Foto: Frisko

Magnum Praliné er til gengæld en nyhed, som består af hasselnøddeis med et hint af karamel overtrukket med en klassisk Magnum-chokolade blandet med stykker af karamelliserede hasselnødder:

- Vi håber, at danskerne tager godt imod den nye Magnum, som blot er én af flere is-nyheder, vi præsenterer i 2018, siger Ditte Meyer.

Hvis du vil have fingrene i én af de gratis is, bliver de som nævnt delt ud søndag fra klokken 12.00 og så længe lager haves.

Når du ikke at få en is, kan du downloade 7-Elevens app og fra den 26. marts få 50 procent på Magnum Classic, Magnum Praliné eller Københavnerstang. Hvis du tager en ven med og fremviser to 7-Eleven-apps, får begge en gratis is.

Kvinde afviser mand efter date: Så skriver han den pinligeste besked i verden

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip