Gør det for 9. år i træk.
Lige nu læser andre
Danskerne har igen i år muligheden for et gratis lift på kryds og tværs af landet for at komme hjem til jul.
Det sker når supermarkedskæden SPAR holder sin tradition i hævd og sender næsten 1.000 danskere hjem til jul.
De mere end 40 julepyntede busser kører mandag den 22. december.
Kunder og andre har siden slutningen af oktober kunne tilmelde sig via SPARs app og vælge mellem 40 forskellige ruter på kryds og tværs af landet.
Flest ruter udgår fra København med udgangspunkt i Sjælør Station, men der går også ruter den modsatte vej.
Læs også
Længst er ruten fra Aalborg til Kastrup, mens den korteste går fra Rønne til Hasle, og julebusserne får hele Danmark til at hænge sammen med stop ved stort set alle landets 141 SPAR-butikker.
Gør det for 9. år i træk
”Vi glæder os oprigtigt til at sende mange danskere hjem til jul. Nu er det 9. år, at vi gør det, og det er altid noget helt særligt at stå på Sjælør Station og se de glade gæster, der skal hjem med kufferter, rygsække og poser med julegaver,” siger Kristina Egerup, kommerciel chef for SPAR.
”Det betyder noget for os at kunne bidrage med mere end en rejse. Vi ønsker at sprede juleglæde helt ud i alle afkroge af Danmark og styrke det fællesskab, vi værdsætter så højt,” fortsætter hun.
Siden slutningen af oktober har man kunnet booke en gratis plads i julebusserne, der endnu en gang har fået overvældende opbakning.
Om få dage ruller busserne ud på årets måske hyggeligste hjemtur – og passagererne kan se frem til både godter og underholdning i en juleinspireret goodiebag.
Læs også
SPARs julebusser dækker det meste af landet, og med stop i byer med et SPAR-supermarked er der en rute for langt de fleste.
Særligt ruterne fra København til Aarhus og Odense blev hurtigt fyldt op.
Passagererne kan glæde sig til en hyggelig rejse i festligt pyntede busser – og til en goodiebag fyldt med godter og underholdning.