Frokost-favorit tilbagekaldes fra Bilka og Føtex: Solgt over hele landet

Skrevet af Mathias Madsen

11/08/2022
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hvis du har planer om at samle venner og familie om en klassisk, dansk frokost i weekenden, så bør du læse med her.

Dagens topnyheder

Producenten 'Tenax Sild A/S' har ifølge en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen udsendt en tilbagekaldelse på et glas med karrysild, som er solgt i Føtex- og Bilka-varehuse over hele landet. 

Sildene er af Sallings eget mærke og tilbagekaldes på grund af et udeklareret allergen.

Helt konkret er der tale om 'Karrysild i bidder' af mærket 'Salling' med en nettovægt på 240 gram, 'bedst før'-datoen 15/06/2023 og EAN-nummeret 5709345005033, der tilbagekaldes, fordi der ikke står på varedeklarationen, at der er sennep i produktet. 

Dette produkt tilbagekaldes på grund af et udeklareret allergen / Foto: Fødevarestyrelsen

Personer, der er allergiske over for sennep, kan derfor risikere at få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet, som er blevet solgt i Føtex- og Bilka-varehuse over hele landet. 

Fødevarestyrelsen opfordrer derfor forbrugere, der har købt produktet, til at levere det tilbage til forhandleren eller kassere det. 

Man opfordres desuden til at søge egen læge, hvis man oplever symptomer på allergi efter indtagelse.