Forside Indland Frygtelig hændelse: Ung kvinde hoppede ud

Frygtelig hændelse: Ung kvinde hoppede ud

Ambulance
Presse-fotos.dk

Kvinden blev kørt afsted i ambulance med politieskorte.

Lige nu læser andre

En 25-årig kvinde er torsdag aften blevet indlagt i kritisk tilstand, efter at hun sprang fra anden sal i en boligbygning på Ørestads Boulevard på Amager.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 21.00, og ifølge Københavns Politi er der intet, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag.

Kvinden befandt sig ifølge politiets oplysninger ikke alene før hændelsen, men hun bor heller ikke på adressen. Hun blev set gå rundt alene i regnen og fremstod trist, før et par forbipasserende valgte at invitere hende indenfor for at give hende lidt ly.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er kvinden uden dansk statsborgerskab.

Hun blev efterfølgende kørt til hospitalet med politieskorte, og hendes tilstand beskrives som kritisk. Klokken 21.20 torsdag aften var hendes pårørende endnu ikke underrettet.

Læs også

Politiet er i kontakt med de vidner, der så kvinden falde. Faldet skete fra anden sal, og vidnerne, der havde lukket kvinden ind, er ifølge politiet stærkt chokerede over det, de har været vidne til.

“Hun har ikke været alene, og hun bor ikke selv på adressen. Nogle personer har set hende gå rundt trist nede på gaden, og så er hun blevet inviteret ind i bygningen, væk fra regnen – og er så hoppet. De personer, der har lukket hende ind, har ikke en relation til kvinden, men de er selvfølgelig yderst chokeret,” siger vagtchefen.

Politiet fortsætter arbejdet med at klarlægge forløbet op til hændelsen.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Læs også

Ring til Livslinien på 70201201

Livslinien har åbent året rundt fra kl. 11-05.

Ads by MGDK