Fynbo gad ikke besvare opkald fra ‘telefonsælger’: Søgte på nummeret og fik kæmpe overraskelse

Arkivfoto: Shutterstock.

“Der var et ukendt telefonnummer, der ringede to gange, men jeg gad ikke tage den, for jeg troede, det var en telefonsælger."

Søndag stod den på græsslåning hos en mand bosat i Faaborg-Midtfyns Kommune. Derfor gad han ikke tage telefonen, da den ringede.

Læs også

Lasse Rimmer efter brud: Derfor er han ikke klar til at date igen

“Der var et ukendt telefonnummer, der ringede to gange, men jeg gad ikke tage den, for jeg troede, det var en telefonsælger,” forklarer den havearbejdende mand i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Da græsplænen var ordnet, kunne han dog alligevel ikke styre sin nysgerrighed. Han gik indenfor og tjekkede det nummer, der stod på mobiltelefonens display.

“”Jeg kunne se, at det tilhørte Danske Spil, og så gik jeg ind og tjekkede app’en.”

Arkivfoto: Shutterstock.

Her kunne fynboen se, at han havde vundet på en lottokupon og var blevet 1.000.000 kroner rigere.

“Jeg kiggede lidt på det og tænkte: ”Det er godt nok mange nuller”. Men jeg kunne ikke fortælle det til nogen, da min kone var taget på arbejde. Så jeg lavede en gang aftensmad, spiste den og tjekkede app’en en ekstra gang, inden jeg gik i seng. Om morgenen kunne jeg endelig fortælle det til hende,” siger den nyslåede millionær, der ønsker at være anonym.

“Vi lider ingen nød, men vi er heller ikke fra overklassen, og vi er typerne, der ikke vil låne penge, men hellere spare dem op, inden vi bruger pengene. Og der er nogle ting på huset og i haven, som vi godt kunne tænke os at købe hjælp til at få lavet, i stedet for at gå med det hele selv. Det kan vi gøre nu, efter vi har vundet alle de penge. Så man kan godt sige, at pengene faldt på et tørt sted,” siger vinderen.

Derudover skal børn og børnebørn også forkæles.

“Når det regner på præsten, så drypper det også på degnen, men pengene kan jo hurtigt få ben at gå på, så det bliver nok ikke noget vandfald,” griner vinderen.

Læs også

Skattestyrelsen er på jagt: Disse danskere risikerer skattesmæk

 

 

 

 

Dagens Gossip