Godt nyt til disse danskere: Nu falder prisen endelig

Skrevet af Nicolai Steinicke

11/05/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu er der gode nyheder.

Mest læste i dag

Vestforbrænding har under energikrisen kunnet fastholde en lav pris på fjernvarme, og nu bliver prisen sat yderligere en smule ned.

Den lave pris på fjernvarme skyldes, at Vesforbrændings kraftvarmeværk både producerer el og fjernvarme baseret på affald. Og selvom udgifterne til supplerende brændsel er steget, så bliver det modsvaret af større indtægter på el salget.

Det har været med til at holde priserne nede på fjernvarme under energikrisen, og gør nu, at fjernvarmeprisen kan sænkes med 250,- kr. årligt for et standardparcelhus med et forbrug på 18,1 MWh. Det oplyser I/S Vestforbrænding i en pressemeddelelse.

”Vestforbrænding er et kommunalt ejet selskab, og vi er ikke sat i verden for at generere et overskud. Hvis vi tjener mere end forventet, kommer det vores kunder til gode”, siger Anne Rosenkilde Lajer, chef for fjernvarmekunderne hos Vestforbrænding.

Prisen sænkes pr. 30. juni 2023 og er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse, og det gælder alene for kunder, som har indgået standardaftaler med Vestforbrænding.

Fortsat lave priser

Vestforbrænding udbygger løbende fjernvarmenettet og har et ambitiøst mål om at nå 30.000 nye kunder frem mod 2030 - og gerne før. Det betyder, at affald ikke kan stå alene til forsyning af alle kunderne. Men der er ingen grund til at være bekymret for prisstigninger af den grund.

"Det bliver især overskudsvarme fra virksomheder, der kommer til at supplere affaldsvarmen ved hjælp af varmepumper. Men generelt arbejder vi for en høj grad af differentiering i vores samlede varmeforsyning, og derfor forventer vi at holde priserne i ro.

"Samtidig fokuserer vi konstant på at få endnu mere energi ud af affaldet ved at optimere driften og f.eks. udnytte varmen i røgen bedre, men også ved at lave varmelagring og forsyne med optimerede temperaturer i rørene”, siger Søren Løgstrup Hansen, distributionschef for fjernvarme.