Her er ministerens skattesats på dine feriepenge

Skrevet af Jakob A. Overgaard

26/06/2020
Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Flere steder har der været forlydender om, at de indefrosne feriepenge skulle udbetales men at de skulle beskattes lempeligere, hvis der normalt skulle betales topskat. Beskæftigelsesministeren udtaler nu, at det ikke bliver tilfældet.

Mest læste i dag

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har ellers advokeret for, at de indefrosne feriepenge skulle udbetales til normal indkomst-skat også selvom man ved en udbetaling skulle ende med en personindkomst, der normalt ville resultere i topskattebetaling.

I et nyt notat fastslå Beskæftigelsesministeriet, at det er aftalt, at danskerne skal betale almindelig indkomstskat, hvis de får indefrosne feriepenge udbetalt.

Denne aftale vil betyde, at tusindvis af danskere skal betale topskat, hvis de vælger at få udbetalt deres feriepenge.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) slår fast, at denne skattepolitik også er regeringens ønske. Han mener, at en flad skat på 38 procent for feriepengene vil resultere i en stor skattelettelse for topskatteydere. I alt vil det koste Danmark tre til fem milliarder kroner i tabt provenu, hvis pengene udbetales med en flad skat på 38 procent.

"Vi har et progressivt skattesystem i Danmark. Det sikrer, at de, der tjener mest også skal betale mest i skat. Det gælder også i denne situation," siger Peter Hummelgaard ifølge Ekstra Bladet.

"Det er efter min og regeringens opfattelse ikke rimeligt, at man ved at lave en flad skat reelt vil give en skattelettelse til topskatteydere på 18 procent."

Hvorvidt denne skatteberegning også bliver den endelig trækprocent for feriepengene, må stå lidt i det uvisse. Først i august kan regeringen fremlægge sit lovforslag, og så skal beskæftigelsesministeren ud og finde opbakning til forslaget.