Forside Indland Historisk problem for Mette Frederiksen: Så galt står det til

Historisk problem for Mette Frederiksen: Så galt står det til

Mette frederiksen
Alexandros Michailidis / Shutterstock.com

Aldrig har statsministeren måtte tage sig af problemet.

Lige nu læser andre

Mens Socialdemokratiets hovedbestyrelse sidder bænket på Christiansborg for at diskutere vejen frem, bliver de ramt af nyheder, der får kaffen til at smage ekstra bittert.

Partiets opbakning har nemlig kurs mod et historisk lavpunkt, og det er mildt sagt dårlig timing, når de interne rækker skal samles.

En dugfrisk meningsmåling fra Voxmeter viser, at statsministerpartiet er i alvorlige vanskeligheder blandt vælgerne, skriver B.T.

Målingen er den ringeste for partiet siden 2013, og det er et resultat, der sender tankerne tilbage til Helle Thorning-Schmidts tid, hvor partiet på et tidspunkt stod noteret for kun $16$ procent af stemmerne hos samme analyseinstitut.

Socialdemokratiet kan nu konstatere, at kun 18 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved partiet, hvis der var valg i morgen. Opbakningen er faldet støt over den seneste tid. For blot fire uger siden lå tallet på 21,1 procent, hvilket for en uge siden var reduceret til 19,4 procent.

Læs også

Det seneste resultat på 18 procent er hidtil laveste i hele denne valgperiode.

Mette Frederiksen erkender et “ansvar”

Socialdemokratiet har allerede mærket vælgernes utilfredshed ved kommunalvalget i november, hvor partiet gik mere end fem procentpoint tilbage i forhold til valget før. Nedturen er nu fortsat i meningsmålingerne, hvilket lægger et stort pres på ledelsen.

Efter kommunalvalget erkendte statsminister Mette Frederiksen da også, at partiet har det svært med opbakningen.

”Vi er ikke tilfredse med det her resultat, jeg er ikke tilfreds med det her resultat,” udtalte hun dengang.

Statsministeren har fastslået, at ansvaret for partiets situation i sidste ende ligger hos hende.

Læs også

Frederiksen har været formand for Socialdemokratiet siden 2015.

Ads by MGDK