Hudløs ærlig Mathias Gidsel: "Det begynder at blive hårdt"

Kamille Isaksen

8 uger siden

|

05/08/2024
Indland
Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
Landsholdsstjernen lægger ikke skjul på, at særligt denne ene ting er ved at være hård.

Dagens topnyheder

Han imponerer de danske tilskuere gang på gang, og eksperterne har snart svært ved at blive ved med at finde adjektiver, der kan beskrive Mathias Gidsels præstationer.

Man kan vidst roligt sige, at den 25-årige stjerne har leveret yderst godkendte præstationer under gruppespillet i OL.

Mathias Gidsel har formået at imponere sportsverdenen gang på gang, og folk har da også sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt bagspilleren kan holde fast i det høje niveau.

Da Mathias Gidsel selv blev spurgt ind til, om hans krop kunne holde til det hårde arbejde, var der dog ingen alarmklokker, der begyndte at ringe.

Før OL blev Mathias Gidsel også topscorer til VM i 2023 og EM i 2024, og indtil videre har han dog også vist sig at være noget af en målmaskine under OL i Paris.

Én ting er især hårdt

Selvom det går forrygende for det danske herrelandshold, så er det intenst at være en del af OL-turneringen, og Mathias Gidsel lægger da heller ikke skjul på, at særligt en ting er ved at blive hårdt.

"At skulle blive ved med at tvinge buffet på fjortendedagen i sig, fordi det er vigtigt for kroppen, det begynder at blive hårdt", siger han til SE og HØR.

Hertil forklarer målmaskinen, at maden er et stort samtaleemne i den danske lejr. Landsholdstruppen er nået til enighed om, at de alle ser frem til igen selv at bestemme, hvad de har lyst til at spise.

Med et smil på læben fortæller Mathias Gidsel, at han var meget begejstret over en to-go wrap, som han fik i badmintonhallen. Den store begejstring understreger måske også, hvor meget herrerne ser frem til at skifte buffeten ud.

Mathias Gidsel og resten af det danske herrelandshold skal i kamp onsdag klokken 17.30, hvor de skal møde Sverige i en kvartfinale.