Hurtige danskere kan sikre sig mange penge i dag

Skrevet af Henrik R

07/04/2021
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Hurtige danskere har mulighed for at score sig en ordentlig slat penge i dag.

Dagens topnyheder

Det er med at sidde klar ved tasterne, hvis du skal være blandt de danskere, der kan ende med at få rigtig store besparelser.

Det er nemlig i dag, at der bliver lukket op for Bygningspuljen 2021, en pulje med mange penge, og hvor der er rigtig mang penge at spare for danskerne.

Puljen er normalt rigtig populær, og derfor forsvinder beløbet også på ganske kort tid.

Klokken 10.00 åbner Energistyrelsen op for den første ansøgningsrunde, så det vil være en god ide at sidde klar, hvis du har planer om at skulle udskifte dit oliefyr med en varmepumpe, efterisolere dit tag eller foretage en anden renovering af dit hus.

Sidste år var alle pengene fra puljen væk på blot fire dage, men denne gang har der været større interesse, og det ventes derfor, at alle pengene vil være væk inden for de første tre dage.

“Der er kæmpe interesse, og vi forventer, at pengene er væk efter tre dage,” lyder det fra enhedschef i Energistyrelsen, Heidi Koch til TV2.

Der er omkring 250 millioner kroner i puljen, og i gennemsnit blev der udbetalt 42.000 kroner pr ansøger sidste år.

Hvis du vil søge om energitilskud, så skal du klikke dig ind på Sparenergis hjemmeside. Du kan klikke dig ind via linket her.