Hvis du har opholdt dig her, bør du overveje 14 dages karantæne

Skrevet af Henrik R

08/06/2020
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hvis du har været et sted, hvor der er mange mennesker, så mener en ledende overlæge, at du bør gå i karantæne. Særligt hvis du har familiemedlemmer, der er i risikogruppen.

Dagens topnyheder

Danskerne opfordres fortsat til at gå 14 dage i karantæne, hvis man kommer hjem fra et ophold i udlandet.

Det er dog ikke kun, hvis man har været et smut i udlandet, at man bør overveje at gå i karantæne.

Nu opfordrer forskningschef og ledende overlæge på Nordsjællands Hospital, Thea Kølsen Fischer, at de mange danskere der deltog i demonstrationen i går, går i en selvvalgt 14 dages karantæne.

“Coronavirus cirkulerer jo stadig i vores samfund. Så hvis man har deltaget i demonstrationer eller andre aktiviteter, hvor man er mange mennesker forsamlet og i tæt kontakt, og man har pårørende, der er i risikogruppe, så kan det - for at være på den sikre side - være en god ide at gå 14 dage i karantæne efterfølgende,” det fortæller Thea Kølsen Fischer til B.T.

Ville ikke selv tage chancen

Overlægen fortæller endvidere, at selvom der ikke opfordres til det fra politikerne, så ville hun ikke selv tage nogen chance. Særligt ikke hvis man har familiemedlemmer der er i risikogruppen.

I alt var der mere end 15.000 deltagere til Black Lives Matter-demonstrationen, der blev afholdt søndag eftermiddag i København.

En demonstration der kan virke meget i øjnefaldende, da mange tusinde mennesker var samlet på klods hold op og ned af hinanden. Demonstrationer er dog fortsat lovlige at afholde her i coronatiden, hvor der altså ikke skal tages 'hensyn'.