Ida skulle hjem fra arbejde: I toget fik hun sig noget af en overraskelse

Skrevet af Mathias Nielsen

28/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Torsdag aften udspillede en mærkelig episode sig i et af DSB's toge, men så skred Ida til handling.

Dagens topnyheder

Torsdag aften skulle Ida hjem fra arbejde med toget, som hun normalt gør det. Hun kom da også med toget fra Taastrup som planlagt, men på Ringsted Station hvor Ida skulle af, tog det hele en uventet drejning.

En mand virkede påvirket hvorfor Ida tog afstand til manden, men så så hun noget usædvanligt.

- I det han går forbi mig, løfter han lidt op i sin sweatshirt, og jeg kan se skaftet fra en pistol stikke ud fra hans bukser.

Ida var ikke den eneste, der havde spottet, at manden var bevæbnet. Nervøse blikke fra de andre passagerer afslørede hurtigt, at andre havde set det samme som Ida.

Derfor skyndte hun sig at kontakte DSB, som hun dog ikke kom igennem til.

Heldet var lidt bedre, da Ida kontaktede politiet i stedet for. De fik de nødvendige informationer, og kunne derefter lægge en plan.

- Vi laver en sindrig aftale med Banedanmark om, at toget skal holdes tilbage i Odense, så vi lige kan gå det igennem, inden folk stiger ud, fortæller Henrik Strauss, vagtchef ved Fyns Politi, til Fyens Stiftstidende, og som desuden roser Ida for hendes årvågenhed.

Toget ankom til Odense Banegård omkring klokken 20:00, og her var politiet klar til at pågribe manden.

Pistolen var ‘kun’ en hardballpistol, men der skulle vise sig at være mere gevinst at hente for politiets patrulje.

- Han havde faktisk lommerne fulde med ulovlige sager. Så vi har fundet 30 gram euforiserende stoffer på ham foruden den her meget vellignende pistol i bukselinningen, fortæller vagtchefen.

Den 27-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.