Ikke så skide skægt: BonBon-Land i dyb økonomisk krise

Nils Würtzenfeld

428 uger siden

|

28/02/2017
Indland
Foto: Polfoto/AGERSTEN KIM
Foto: Polfoto/AGERSTEN KIM
Den sjællandske forlystelsespark døjer med gevaldigt millionunderskud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens de seneste 10 år har budt på meget latter i BonBon-Lands forlystelser, så har der ikke været meget at grine af på direktionsgangene.

Forlystelsesparken har nemlig givet omkring 111 millioner kroner i underskud over de seneste 10 år. Det skriver Finans.dk.

Det er et nyt regnskab fra BonBon-Land, der afslører, at man også i år – 10. år i træk – kan præstere et underskud, men for parkens ledelse er man alligevel positive.

Underskuddet på 3,8 millioner er nemlig det laveste i den 10-årige periode, og af det nye regnskab fremgår det, at BonBon-Lands ledelse forventer, at ’driftsresultatet vil være positivt inden for tre til fem år’.

Derudover har forlystelsesparken også stadig en egenkapitalen på 127,3 millioner kroner ifølge det nye regnskab.

Det er flødebollekongen Michael Spangsberg, der i sin tid stod bag både BonBon-slikket samt forlystelsesparken, som dog i 2007 blev overtaget af den spanske forlystelsesparkkoncern Parques Reunidos, der er én af Europas største udbydere af forlystelsesparker, safarilande og vandlande.

Ads by MGDK