Forside Indland Jeanette fra Rødby fik et chok: Så sin afdøde mand...

Jeanette fra Rødby fik et chok: Så sin afdøde mand på en cigaretpakke

Jeanette fra Rødby fik et chok: Så sin afdøde mand på en cigaretpakke

En kvinde fra Rødby mener, at et billede af hendes afdøde mand er at finde på landets cigaretpakker, uden at hun har givet samtykke.

Lige nu læser andre

Jeanette Essler fra Rødby på Lolland fik et chok, da hun forleden fik øje på sin afdøde mand på en cigaretpakke. Hun fortæller til Folketidende.dk, at hun er sikker på, at det hendes mand på billedet.

Ægtemanden lå i koma på Slagelse Sygehus for tre år siden, men hvor og hvornår billedet skulle være taget, er uklart.

Efter at Jeanette Esslers mand døde, er der kommet mere voldsomme billeder på cigaretpakkerne i forsøget på at skræmme folk nok til, at de holder sig fra rygning. 

Den lollandske kvinde forklarer til Folketidende, at billedet af den afdøde mand er taget uden tilladelse. Men det vides ikke, hvem der skulle have taget det.

Læs også

– På intet tidspunkt har vi givet tilladelse til eller medvirket til, at patienter på Intensiv afdeling er blevet fotograferet. Hvorvidt en privatperson kan have taget det pågældende billede kan vi ikke udtale os om, siger Henning Gravesen, ledende overlæge på Anæstesiologisk afdeling, Slagelse Sygehus, til Dagens.dk.

EU-Kommisionen, der er ansvarlig for at udvælge billeder til cigaretpakkerne, forsikrer om, at alle personer, der optræder på de røgfyldte pakker, har givet deres samtykke.

Flere lignende sager peger dog på, at EU-Kommisionen ikke har sikret sig lov til at bruge fotos af de alvorligt syge og døende mennesker på pakkerne med smøger.

Jeanette Essler tvivler derfor på kommisionens udsagn om, at de sikrede sig en tilladelse til at bruge fotoet af hendes mand.

– Det er selvfølgelig utilstedeligt at benytte et foto af mennesker, som der ikke er givet eksplicit samtykke til, siger Henrik Gade Jensen fra Etisk Råd til Folketidende. 

 

Læs også

Ads by MGDK