Jesper Buch med opråb: "Det har ingen gang på jord"

Skrevet af Julie Møller

22/02/2021
I DR-programmet Løvens Hule er investor Jesper Buch en mand med styr på tingene, der hjælper håbefulde iværksættere. Foto: Michael Bjelke - DR.
I DR-programmet Løvens Hule er investor Jesper Buch en mand med styr på tingene, der hjælper håbefulde iværksættere. Foto: Michael Bjelke - DR.
Investoren melder klart ud på Instagram.

Dagens topnyheder

Han kunne holde sin kæft. Han er ikke ligeså hårdt ramt som andre, det er han klar over. Men alligevel vælger investoren Jesper Buch at komme med et opråb på sin Instagram-profil. 

Til et billede af sin søn skriver den fremtrædende iværksætter og investor, at han synes, at det er synd at se så mange “tusinde familier, som er presset ud mod afgrunden.” Hvis ikke der kommer gang i dansk økonomi igen, så kan alle vinke farvel til velfærd, ifølge Jesper Buch.

“Er det ikke på tide, at vi stadig bliver ved med at passe på hinanden, men accepterer at sunde og raske danskere godt må blive syge inden slut juni (og efter), så vi kan bevare alle vores små selvstændige, så vores børn kan komme i skole og folk kan begynde at få ‘det sociale liv tilbage’ - Også UDEN at skulle testes 2 gange om ugen til 6 mia. om mdr. Det har simpelthen ikke gang på jord,” skriver han på Instagram og tilføjer:

“Jeg er træt af at se alle vores børn uden social kontakt - min egen dreng på billedet bliver mere og mere presset over manglende social kontakt og sport.”

Foto: Instagram @jesperbuch.

Genåbning af Danmark

Tiltag og restriktioner blev tidligere på året forlænget til og med 28. februar. Hvad der skal ske herefter, er lige nu uklart.

I dag, mandag, har regeringen indkaldt til møde angående genåbning af Danmark. Mødet med partilederne fra folketingets partier samt sundhedsordførerne finder sted tirsdag eftermiddag.

Sundhedsministeriet har bekræftet, at regeringen planlægger en udmelding senere på ugen, hvilket formentlig vil ske på et pressemøde.