Kamille Isaksen
Et enkelt telefonopkald trak den ældre hjemmehjælper tilbage i arbejdstøjet.
Mange ser frem til den dag, hvor arbejdslivet kan lægges bag dem, og pensionen kan nydes i roligere tempo.
Men for nogle viser arbejdet sig at være for meningsfuldt til at give slip på.
En af dem er Kai Rasmussen fra Kjellerup, der efter et langt arbejdsliv som hjemmehjælper egentlig sagde farvel til jobbet – blot for at vende tilbage kort efter.
I dag, som 77-årig, fortsætter han stadig med at hjælpe andre, fordi det ganske enkelt giver ham glæde.
Det skriver Alt.
Et opkald ændrede alt
Efter 41 år i hjemmeplejen gik Kai på pension som 66-årig. Han takkede af med ordene: ”I må ringe, hvis det brænder på.” Og netop det skete.
To uger senere ringede telefonen, og dagen efter var han tilbage i kitlen.
”Jeg havde jo sagt, at de kunne ringe – så når jeg havde sagt A, måtte jeg også sige B. Det var helt fint at komme tilbage. Der var næsten ikke nogen, der havde opdaget, at jeg havde været væk!,” fortæller han.
Siden da har Kai arbejdet på nedsat tid. Han træder især til i weekender, ferier og på helligdage – og har betinget sig dagtimer og højst tre vagter om ugen.
På den måde kan han både hjælpe sine kolleger og tage sig af sin hustru, der er syg.
Da Kai begyndte som hjemmehjælper i 1975, var det et særsyn med en mand i faget, og han husker også tiden, hvor flere personer sagde nej til hans hjælp, blot fordi han var en mand.
Ikke for pengenes skyld
Selv om han får løn oven i pensionen – og en skattefri seniorpræmie for sine timer – understreger Kai, at det ikke er økonomien, der driver ham.
Han gør det derimod fordi, at han kan mærke, at han gør en forskel.
