Kendt dansker spærret inde i Chile

Skrevet af Mathias Nielsen

29/11/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ferien tog ved ankomst en uventet drejning.

Mest læste i dag

Med en stor længsel til lune himmelstrøg og nogle dages afslapning, drog den tidligere minister og medlem af Folketinget, Manu Sareen på en tur til det sydamerikanske land Chile.

Efter ankomst til lufthavnen i hovedstaden Santiago, skulle Manu Sareen have taget den obligatoriske test for coronavirus og derefter tog ferien en trist drejning.

Testen kom nemlig med et positivt resultat, og Manu Sareen skulle derfor straks i karantæne. I et opslag på sin instagram skriver han blandt andet:

“Jeg blev testet positiv i lufthavnen, og så kom de ellers i rumdragter og sikkerhedsbil og hentede mig. Ind og sidde på 12 kvm i 10 dage. Jeg har rejst 12.600 km, og her står jeg så og tigger om bare en smule sol og frihed.” 

Til Ekstra Bladet uddyber Manu Sareen:

“Det er som en slem influenza, men til at leve med på grund af vaccinen, som man pludselig bliver glad for, siger han og fortsætter:

“Det er jo virkelig sårbart at blive syg så langt væk fra ens hjem, hvor man alt andet lige føler sig mere tryg.”

Formålet med rejsen var at bistå med hjælp på en kunstudstilling. En ting, som altså ikke kommer til at ske alligevel. 

“Det er ærgerligt at jeg ikke kan hjælpe til med kunstudstillingen, som var formålet med rejsen. Men på den anden side, hvornår får man ellers muligheden for, at reflektere over livet og skrive i 10 dage i streg,” skriver han yderligere i sit opslag.

Foto: Instagram