Nicolai H
Inden længe skal statsministeren deltage i vigtigt møde – og især ét emne på dagsordenen skal hun træde varsomt med, mener ekspert.
Mens statsminister Mette Frederiksen deltager i Nato-topmødet i Haag med forsvaret højt på dagsordenen, vokser presset på regeringen hjemme i Danmark. Økonomien er nemlig i markant bedre form end hidtil antaget – og det vækker opsigt hos flere økonomiske aktører.
Mandag kunne Finansministeriet meddele, at råderummet i dansk økonomi i 2030 bliver 58 milliarder kroner større end hidtil antaget. En opjustering, der ikke bare giver regeringen manøvrerum – men ifølge flere iagttagere reelt sprænger rammerne for den hidtidige debat om finansiering af Danmarks militære forpligtelser.
Cepos: Glem alt om en krigsskat
Hos den borgerligt-liberale tænketank Cepos kaldes opjusteringen for en milepæl. Analysechef Otto Brøns-Petersen går endda så langt som at afvise behovet for den krigsskat, som særligt Socialistisk Folkeparti har kæmpet for i forbindelse med stigende Nato-bidrag.
“Det her hamrer en pæl igennem overvejelserne om, hvorvidt det er nødvendigt at indføre en krigsskat. Den diskussion må være fortabt. Råderummet er nu så stort, at der rigeligt til at dække netop de ekstra Nato-udgifter,” siger han til B.T.
Statsministeren har tidligere åbnet døren en smule for idéen om en krigsskat, mens Venstre og Moderaterne har afvist forslaget kategorisk. Regeringspartierne har i stedet talt om effektiviseringer og lavere selskabsskat som mulige veje til at finde penge til forsvaret.
Nye Nato-krav stiller Danmark over for milliardregning
Diskussionen bliver ikke mindre aktuel af, at Nato-topmødet ventes at munde ud i en ny målsætning, hvor medlemslandene fremover skal bruge fem procent af deres BNP på forsvar og sikkerhed. Heraf skal 3,5 procent gå direkte til militærudgifter.
For Danmarks vedkommende betyder det potentielt en regning på omkring 37 milliarder kroner. Men ifølge Cepos’ analysechef burde det ikke volde problemer.
“Det har hele tiden været realistisk, at vi kunne finansiere en væsentligt forhøjelse af forsvaret med råderummet – men det her cementerer det bare virkelig solidt,” understreger Brøns-Petersen.
Opjusteringen af råderummet kommer på et politisk oplagt tidspunkt for regeringen. Med topmødet i Haag som kulisse og et voksende krav om øgede forsvarsbudgetter, kan Mette Frederiksen møde de øvrige Nato-ledere med langt stærkere økonomisk kort på hånden – og potentielt uden at skulle lægge nye byrder over på danskerne.